Månens ressourcer på vej til Jorden
En række store lande planlægger at udnytte Månens ressourcer. Derfor er nationerne nu igang med den første grove kortlægning af råstofferne samtidig med, at de udvikler teknologi til arbejdet med og transporten af råstofferne.
Af Steen Laursen, 13/5/2006
| | 
|
Månen blev dannet ved et sammenstød. Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Månen rummer en række grundstoffer og isotoper, som er interessante for industrien. Derfor er flere af verdens store nationer ved at kigge på mulighederne for at få fingrene i bidder af den lille klode. Interessen retter sig imod sjældne jordarter, altså metaller som er sjældne på Jorden, for de er knap så sjældne på Månen. Forskellen på Jordens og Månens råstoffer skyldes de to kloders blandede geologi.
Månen er lavet af Jorden
For over 4 milliarder år siden hamrede en planet ind i den unge Jord og flåede en stor del af kappen af Jorden. I de følgende år landede noget af dette materiale atter på jorden, medens andet samlede sig og blev til Månen. Det betyder, at Månen ikke har en stor jernkerne som Jorden. Til gengæld indeholder dens overflade helt andre råstoffer end Jordens overflade.
Månens geologi er meget anderledes end Jordens
Månens overflade er krystalliseret ud af det ocean af lava, som dækkede hele Månen lige efter dens dannelse. Derfor består overfladen af et kilometer tykt lag af bjergarten anorthosit. Det vil sige at den næsten udelukkende består af mineralet plagioklas. Desuden er flere af Månens store, gamle meteorkratere i dag delvist fyldt med lava. Lavaen hedder KREEP, fordi den er rig på kalium, fosfor og forskellige af de sjældne jordarter. ”K” er kalium, ”REE” er engelsk for sjældne jordarter og ”P” er fosfor.
Månens råstoffer
Det er grundstoffer som platin, titanium og samarium og den særlige heliumisotop helium-3, som primært trækker nationerne mod Månen. På sigt kommer der sikket flere råstoffer på listen. Men ilt og vand skal også udvindes, for der skal mennesker der op. Det bliver ganske vist robotter, som skal finde, udvinde og raffinere råstofferne, men robotterne kan ikke arbejde alene på månen, for de skal vedligeholdes. Derfor skal der mennesker med og det bliver dyrt at sende ilt og vand op til dem.
| | |
Mange af råstofferne på Månen ligger i lavaen i dens kratere. Billede: NASA
|
Platin, samarium og andre sjældne jordarter
Forskellige sjældne jordarter er efterspurgt til både smykker og elektronik, katalysatore, magneter og meget andet. ønskelisten omfatter blandt andet platin og samarium. I Månens overflade er de to metaller mere almindelige end i Jordens. Det ved man fra det materiale, Apollo missionerne bragte tilbage til Jorden og fra meteoritter, som stammer fra Månen. Metallerne findes navnligt i meteorkraternes lava, KREEP.
Titanium
Metallet titanium indgår i en række produkter fra golfkøller til militært isenkram. I forbindelse med minedrift på Månen er titanium ekstra interessant, fordi det indgår i mineralet ilmenit. Mineralet indeholder også ilt, og NASA planlægger at bruge ilt fra ilmenit til deres astronauter.
Helium-3 til atomkraft
Helium-3 kan bruges til produktion af energi ved fusion, altså til atomkraft hvor man smelter atomkerner sammen i stedet for at splitte dem op. Det giver ikke radioaktive affaldsprodukter og er derfor oplagt til at forsyne Jorden med energi. Bare 25 tons af denne isotop kan dække USA's energibehov i et år og man forventer, der er over en million tons af den på Månen. På Jorden findes den derimod stort set ikke.
Månen får Helium-3 fra solvinden
Den særlige helium isotop kommer til Månen med solvinden. Solvinden er en strøm af forskellige partikler fra Solen. De bliver dannet ved kernereaktionerne, som driver Solen og med solvinden spreder de sig ud i hele solsystemet. På månen hamre en stadig strøm af den lovende isotop ned i Månens overflade og bliver bundet i overfladens mineraler. På Jorden får vi derimod ikke helium-3, fordi vores magnetfelt leder solvinden uden om atmosfæren.
Ny teknologi er nødvendig
Både europæere, amerikanere, indere, kinesere og japanere arbejder med projekter, der i sidste ende skal skaffe råstoffer til Jorden. Europæernes satellit SMART-1 er allerede i kredsløb om Månen for at kortlægge råstoffer i dens overflade. I 2008 regner NASA med at sende en robot mission til Månen og i 2011 regner de med at starte en reel planlægning af udvindingen. At få de udvundne råstoffer til Jorden bliver også stor opgave og dertil kommer måske det sværeste: At blive enige om, hvem der har ret til råstofferne.
| 
