Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler









Geologisknyt nr. 6 år 2005


Artikler:



Jordskælvet i Pakistan - område med voldsom tektonik


Så skete det igen! Mindre end et år efter jordskælvet ved Sumatra, som dræbte næsten 300.000 mennesker, blev et tæt befolket område ramt af et kraftigt jordskælv. Lørdag den 8. oktober 2005 kl. 5:50 dansk tid blev den pakistanske del af Kashmir rystet af et kraftigt jordskælv, som målte 7,6 på Richterskalaen. Læs hele artiklen.

Af Tine B. Larsen, GEUS

 


Vulkansk aktivitet på Jorden - nyt fra de sidste seks måneder


De seneste 6 måneder har der været vulkansk aktivitet over hele Jorden, men særligt interessant har det været at følge Kilauea på Hawaii, hvor et kollaps af relativt nydannet landmasse i længere tid var undervejs og endelig fandt sted november 2005. Læs hele artiklen

Af geolog Susanne Plesner, GeologiskNyt

 


Krafla-udbruddene - 1975 - 1984


Den 20. december 1975 indledtes en udbrudsepisode med sprækkedannelse på ydersiden af vulkanen Krafla i det nordlige Island. Episoden forløb frem til 1984. Vulkanen havde da været inaktiv siden udbruddene mellem 1724 og 1729. Læs hele artiklen

Af Peter E. Danielsen, Ísor og Erik Sturkell, Nordisk Vulkanologisk Center

 


Glaciale Jordskælv - når isen rykker


En helt ny type jordskælv blev i 2003 opdaget af den svenske seismolog Göran Ekström. Ekström havde fundet nogle mærkelige signaler, som tydeligvis stammede fra jordskælv, men jordskælv af en helt anden type, end vi hidtil har kendt til. Nu er også danske forskere ved Geocenter København gået i gang med at studere fænomenet. Læs hele artiklen

Thomas Møller Jørgensen, Tine B. Larsen, Carl Egede Bøggild, GEUS og Johannes Krüger, Geografisk Institut, Københavns Universitet

 


Horsens Fjord - område med mangfoldige geologiske interesser

I foregående artikel beskrev vi Århus Amts nye hjemmeside om geologiske og landskabelige interesseområder i amtet. Denne artikel er et eksempel på én af de lokaliteter, man kan finde på hjemmesiden. Artiklen er en pdf-fil på 384 kb

Af Tove Stockmarr for Århus Amt

 


Isotoper antyder eksistensen af ukendt lag i Jorden

Den moderne Jord har et overskud af 142Nd på 20 ppm i forhold til kondritterne. Det betyder, at enten er Jorden dannet af materiale forskelligt fra det i kondrit-meteoritter, eller også er den del af Jorden, som geokemikere har adgang til, ikke repræsentativ for Jorden som helhed. Artiklen er en pdf-fil på 562 kb

Af Jan Thøgersen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet

 


Falske fossiler - flyvefisk og tomhjernede trilobitter

I GeologiskNyt nr. 6. december 2004 var der en artikel om mulige falske fossiler på Ham-burg-messen og andre messer. Jeg har altid haft mine tvivl om mange af tingene, så det var med spænding, jeg ventede på reaktionerne fra allehånde geologer og amatører. Artiklen er en pdf-fil på 167 kb

Af Niels Hansen, Sydsjællands Amatørgeologiske Forening

 




Anmeldelser:



Grønlands Geologiske Udvikling - fra urtid til nutid

Grønlands geologiske udvikling har fundet sted gennem 3.800 millioner år. Grønland domineres af indlandsisen, men langs randen af denne er der et isfrit område, der dækker ca. 410.000 km2. Det is-skurrede landskab og manglen på vegetationen betyder, at blotningsgraden og kvaliteten heraf ofte er fantastisk; den lange geologiske udvikling kan studeres i detaljer. Anmeldelsen er en pdf-fil på 67 kb

Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

 


Geologiske interesseområder - Århus Amts nye site om geologi

Århus Amt har i løbet af 2004 og 2005 som led i den generelle regionplansrevision sat fokus på amtets geologiske interesseområder. I alt 77 områder (med tilhørende underlokaliteter) er udpeget som områder, der har særlige geologiske og landskabelige værdier. Disse områder er nu beskrevet og sammenstillet i 77 beskrivelser, der ligger frit tilgængeligt på amtets hjemmeside. Anmeldelsen er en pdf-fil på 284 kb

 

Af geologerne Erling Fuglsang Nielsen, Århus Amt, Tove Stockmarr, Geo-Formidling og afdelingsleder Richard Thomsen, Århus Amt

 


Naturens Kemi - processer og påvirkninger

Udgangspunktet i “Naturens kemi” er naturen set under en naturvidenskabelig synsvinkel og med hovedvægten lagt på kemi. Bogen omfatter mange forskellige fagområder og er primært beregnet til undervisningsbrug. Anmeldelsen er en pdf-fil på 97 kb

Af geolog Per S Sundberg

 




Debat:



Statistik og forbandet løgn

Der er løgn, forbandet løgn og statistik. Den gamle vittighed handler om den politiske brug af statistiske undersøgelser. Når man spørger folk, kan man som bekendt få de svar, man gerne vil have. Indlæget er en pdf-fil på 271 kb

Af Ib Marcussen og Troels V. Østergaard

 




Tilbage til artikler
på geologisknyt.dk
Dinosaurjagt på Grønland
GeologiskNyt 5/2006
GeologiskNyt 4/2006
GeologiskNyt 3/2006
GeologiskNyt 2/2006
Geologisknyt 1/2006
GeologiskNyt 6/2005
GeologiskNyt 5/2005
GeologiskNyt 4/2005
GeologiskNyt 3/2005
GeologiskNyt 2/2005
GeologiskNyt 1/2005
GeologiskNyt 6/2004
GeologiskNyt 5/2004
GeologiskNyt 4/2004
GeologiskNyt 3/2004
GeologiskNyt 2/2004
GeologiskNyt 1/2004
GeologiskNyt 5/2003
GeologiskNyt 4/2003
GeologiskNyt 3/2003
GeologiskNyt 2/2003
GeologiskNyt 1/2003
GeologiskNyt 6/2002
GeologiskNyt 5/2002
GeologiskNyt 4/2002
GeologiskNyt 3/2002
GeologiskNyt 2/2002
GeologiskNyt 1/2002
GeologiskNyt 6/2001
GeologiskNyt 1/2001
GeologiskNyt 6/2000
GeologiskNyt 5/2000
GeologiskNyt 6/1997
GeologiskNyt 5/1997
GeologiskNyt 4/1997
GeologiskNyt 3/1997


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.