Geologisknyt nr. 1 år 2005
Artikler:
En geologs beretning - vækket af tsunamien
Nanna på 14 og Mads på 17 blev overrasket af tsunamien i deres hotelværelse på Sri Lanka. Her er en beretning om deres oplevelse og nogle af de overvejelser, det har givet anledning til. Artiklen er en pdf-fil på 1 mb
Efter interview med geolog Christian Knudsen, GEUS Christian Knudsen og hans to børn
Hvordan opstår en tsunami? - 4 årsager til katastrofale bølger
Temaet i dette nummer er tsunamien i Det Indiske Ocean 2. juledag 2004. I de følgende artikler beskrives årsager til og følgevirkninger af katastrofen. Først skal vi dog lige kigge kort på de fire hovedårsager til tsunamiers opståen. Artiklen er en pdf-fil på 86 kb
Af geolog Ulla V. Hjuler, GeologiskNyt
Jordskælvet ved Sumatra - seismologisk set
Jorden svinger stadig efter det store jordskælv vest for det nordlige Sumatra d. 26. december 2004. Jordskælvet, som netop er blevet opjusteret til 9,3 på Richterskalaen, er det største siden jordskælvet ud for Chiles kyst i 1960, som målte 9,5.
Af Tine B. Larsen og Peter Voss, GEUS
Sumatra-jordskælvet - de geofysiske konsekvenser
Sumatra-jordskælvet udløste en næsten ubegribelig menneskelig katastrofe i landene omkring Det Indiske Ocean med tæt på 300.000 omkomne. Langt de fleste blev ofre for den tsunami, som jordskælvet satte i gang. Jordskælvet er også opsigtsvækkende rent videnskabeligt på grund af sin voldsomhed og de naturvidenskabelige fænomener der fulgte med; den enorme brudzone, de store forskydninger, tsunamien og de kraftige rystelser, som satte hele jordkloden i svingninger. Artiklen er en pdf-fil på 1 mb
Af Tine B. Larsen og Søren Gregersen, GEUS
Tsunamibølgens voldsomme kraft - fysiske karakteristika
I Japan er tsunamier en velkendt naturkraft. Ifølge statistikken forekommer ca. 17 % af verdens tsunamihændelser i Japan. Navnet Tsunami er da også japansk og betyder “havnebølge” (udtales soo-n'a-mee). Fejlagtigt bliver tsunamibølger også kaldt for tidevandsbølger. Men tsunamibølger er ikke at sammenligne med tidevandsbølger, som er drevet af tyngdekraften mellem jorden og månen. Artiklen er en pdf-fil på 391 kb
Af civilingeniør Bettina M. Christiansen, DMI
GPS-analyse af jordskælvet - flyttede Sumatra sig 36 meter?
Anden juledag 2004 blev Sydøstasien rystet af et kraftigt jordskælv, der målte Mw = 9,3 på Richterskalaen. Jordskælvet er det næstkraftigste registreret siden 1900. Jordskælvet fandt sted ca. 100 km vest for det nordlige Sumatra, hvor den relativt tynde Indo-Australske lithosfæreplade bevæger sig ind under den noget tykkere Burmesiske plade. Artiklen er en pdf-fil på 1,4 mb
Af Ólafur Gudmundsson, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og Shfaqat Abbas Khan, Danmarks Rumcenter
Flodbølgen i Asien - kysternes økosystemer
Jordskælvet i det Indiske Ocean 2. juledag kostede flere end en kvart million mennesker livet. Men endnu flere har måske mistet deres eksistensgrundlag. Det danske rådgivningsfirma Nordeco har vurderet katastrofens betydning for de lokale menneskers levebrød og for økosystemerne i kystområderne. Ødelæggelserne blev sandsynligvis værre af, at de naturlige bølgebrydere som mangroveskove mange steder var fjernet. Artiklen er en pdf-fil på 628 kb
Af cand. scient. Finn Danielsen, naturressource- rådgiver og direktør i det danske firma Nordeco
Jorden under forandring - kontinenter på vandring
Jordens yderste 100 km er dækket af kontinental- og oceanbundsplader, der bevæger sig i forhold til hinanden. Pladerne kan bevæge sig væk fra hinanden, passere forbi hinanden eller støde sammen. Ved Sumatra var konsekvensen af to pladers langvarige “sammenstød” og stress-opbygning et meget voldsomt jordskælv efterfulgt af flere store efterskælv, der opstod i subduktionszonen ved Sunda-graven i Det Indiske Ocean. Artiklen er en pdf-fil på 2,1 mb
Af geolog Ulla V. Hjuler, GeologiskNyt
Kortlægning på Syd- og Vestfyn - i regional skala
Mineralråstofferne sand, grus og sten vil også i de kommende årtier være en væsentlig komponent i materialer til byggeri og anlæg. Årligt indvindes alene på land omkring 30 mio. m3, og der vil derfor fortsat være behov for kortlægning af nye forekomster. Denne artikel beskriver fremgangsmåde og problemstillinger ved kortlægning og udpegning af nye graveområder med udgangspunkt i en større regional kortlægning omfattende seks delområder på Syd- og Vestfyn. Artiklen er en pdf-fil på 1,1 mb
Af geologerne Gunnar Larsen, Fyns Amt, Ole Silkjær og Claus Ditlefsen, Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S
Kosmisk håndbold - bagsiden af geologi
Solen vil lyse i hen ved 4 milliarder år endnu, men før den tid er omme, har Solen udryddet alt liv på Jorden. Den slags stjerner vokser nemlig i lysstyrke og størrelse hele deres liv. Men Jorden har et par chancer for at bevare sin dyrebare last af liv. Artiklen er en pdf-fil på 109 kb
Af geolog Steen Laursen, GeologiskNyt
Anmeldelser:
Grundvandsovervågning 1998-2003 - Rapport fra GEUS 2004
Rapporten bygger på resultater og konklusioner om grundvandets tilstand og udvikling baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning, GRUMO, samt resultaterne af vandværkernes boringskontrol. Anmeldelsen er en pdf-fil på 78 kb
Af geolog Per S Sundberg
Debat:
Drivhuseffekt og klimaændringer
De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for alvor været i fokus. Man diskuterer om de klimaændringer, der konstateres, og de mange ekstreme vejrbegivenheder, vi oplever, skyldes den øgede drivhuseffekt, eller om de blot er naturlige variationer. Man diskuterer også størrelsen af fremtidige klimaændringer, Solaktivitetens betydning for klimaet og begrænsninger i udslip af kuldioxid og andre såkaldte drivhusgasser, herunder virkningen af Kyotoprotokollen under FN’s klimakonvention. Indlæget er en pdf-fil på 564 kb
Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI
| 
