Debat - når geologer ikke er enige
Mogenstrup Ås - skal den bevares eller graves færdig
Går GeologiskNyt tredje parts ærinde? - Mogenstrup Ås
Journalistik kræver evnen til at gennemskue problemstillinger og modet til at søge svar. Indlæget er en pdf-fil på 108 kb
Af råstofgeolog, ph.d. og gennem 3 år erhvervsjournalist Henrik Fougt
Svar på Henrik Fougts indlæg - Mogenstrup Ås
Dette indlæg er et svar på Henrik Fougts læserbrev i den løbende debat om Mogestrup Ås. Indlæget er en pdf-fil på 122 kb
Af geolog Steen Laursen
Debat om Mogenstrup Ås - Indsigelser mod amtets lokalplan
Miljøministeren har nedlagt veto mod grusgravning i den sidste flanke af Mogenstrup Ås ved Mogenstrup med sin underskrift. Hertil kommer en række protester mod gravningen fra lokale såvel som fra en vifte af organisationer. Også udvinderen havde indsigelser til planen, dog ikke mod gravningen. I indsigelserne generelt er der stemning for en reel fredning nu. Indlæget er en pdf-fil på 148 kb
Af geolog Steen Laursen
Mogenstrup Ås som naturperle - beskyttelsesområde ved åsen
Dalsystemet nord for Mogenstrup Ås er udpeget til at være en af Danmarks mest værdifulde naturperler. Danmark har imidlertid kun udpeget halvt så meget natur, som EU ønsker, og det rejser spørgsmålet, om ikke Mogenstrup Ås burde inddrages som en naturlig del af denne perle. For dalsystemet og åsen er en del af det samme store smeltevandssystem fra istidens slutning. Artiklen er en pdf-fil på 52 kb
Af geolog Charlotte Sedlacek og Steen Laursen, GeologiskNyt
Ås beriges med naturpark - Mogenstrup Ås som naturområde?
I Geologisk Nyt 3/02 gengives synspunkter omkring de landskabelige og geologiske værdier i 6,4 ha af østenden af Mogenstrup Ås. Årsagen skulle angiveligt være, at Storstrøms Amt har en verserende VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) – redegørelse i gang som følge af en graveansøgning indsendt tilbage i 1998. Indlægget er en pdf-fil på 165 kb
Af geolog Henrik Fougt, tidligere ansat som råstofgeolog i Storstrøms Amt, i dag konsulent for ansøger om gravetilladelse på østenden af Mogenstrup Ås.
Istidslandskabet - hvordan blev det dannet
Statistik og forbandet løgn
Der er løgn, forbandet løgn og statistik. Den gamle vittighed handler om den politiske brug af statistiske undersøgelser. Når man spørger folk, kan man som bekendt få de svar, man gerne vil have. Indlæget er en pdf-fil på 271 kb
Af Ib Marcussen og Troels V. Østergaard
To istidsmodeller - kombination fremfor afvisning
Der har igennem længere tid været debatteret to istidsmodeller, den traditionelle repræsenteret ved blandt andet Michael Houmark-Nielsen og Johannes Krüger, mens den utraditionelle er repræsenteret ved Ib Marcussen og Troels V. Østergaard. Men i stedet for at forkaste den ene model er der så ikke mulighed for at kombinere nogle af teorierne fra begge modeller? Indlæget er en pdf-fil på 165 kb
Af Emil Blichfeldt, overbygningsstuderende på geografi og biologi RUC
Debat om istidslandskabet - en replik
Debatten om dannelseteorierne af istidslandskabet har rullet frem og tilbage gennem de seneste numre af GeologiskNyt. Nedenfor svarer forfatterne til “Danmarks Geologiske Seværdigheder” på indlæg fra forrige nummer. Indlægget er en pdf-fil på 52 kb
Af Ib Marcussen og Troels V. Østergaard
Debat om istidslandskabet - glacial stratigrafi og logik
Den konventionelle stratigrafi for vores glaciale aflejringer er en kolos på lerfødder, hævdes det i denne artikel, der er et led i den fortsatte debat om bogen “Danmarks Geologiske Seværdigheder”. Indlægget er en pdf-fil på 524 kb
Af Ib Marcussen og Troels V. Østergaard
Ved is eller ved vand? - mere debat om istidslandskabet
I debatten om bogen “Danmarks Geologiske Seværdigheder” diskuteres dannelsesteorier for danske istidslandskaber fortsat, og forfatteren til denne artikel understreger vigtigheden af, at modellerne baseres på grundige forskningsresultater, som har været vurderet i et videnskabeligt forum først. Indlægget er en pdf-fil på 310 kb
Af cand.scient., doktorand Anders Schomacker, Kvartärgeologiska Avdelningen, Centrum för GeoBiosfärvetenskap, Lunds Universitet, Sverige. Forsker i dødis og dødismorænelandskaber på Island, Svalbard og i Sibirien.
Geologiske se/mærk/værdigheder - grænsen for god videnskabelig praksis
I dette indlæg om “Danmarks Geologiske Seværdigheder” sættes der spørgsmålstegn ved, om man bør afprøve teorier i populære udgivelser – og varigheden af nedisning i Weichsel-tiden problematiseres. Indlægget er en pdf-fil på 101 kb
Af Christopher Pulvertaft
Magtbrynde i dansk geologi - en mærkværdig historie
I sidste nummer af GeologiskNyt kunne man læse Michael Houmark- Nielsens kritiske genanmeldelse af “Danmarks Geologiske Seværdigheder”. I dette indlæg svarer den ene af de to forfattere, Troels V. Østergaard, på selve “genanmeldelsen”, mens en række andre spørgsmål besvares i den efterfølgende artikel af bogens anden forfatter, Ib Marcussen. Indlæget er en pdf-fil på 29kb
Af Troels V. Østergaard.
Ved is eller ved vand - debat om istidslandskabet
I dette indlæg om “Danmarks Geologiske Seværdigheder” stiller ph.d.- studerende Nicolaj K. Larsen en række spørgsmål til de debatterede teorier om bl.a. glacialgeologi og klima, som besvares af én af bogens to forfattere, Ib Marcussen. Indlæget er en pdf-fil på 411kb
Af mag.scient. Ib Marcussen (“besvarer”) – har tidligere arbejdet på Danmarks Geologiske Undersøgelser, og ph.d.- studerende ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet Nicolaj K. Larsen (“spørgsmålsstiller”)
Gæster i råsofgraven - hvem har ansvaret for deres helbred
Ansvar i råstofgrave - vurdering af ansvar for skader på gæster
Som svar på Klaus Rønholts indlæg om gæsters færdsel i råstofgrave bringer vi her et indlæg fra Skovog Naturstyrelsen. Indlægget er en pdf-fil på 21 kb
Af cand. jur. Jette Haugaard, Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Råstofkontoret
Gæster i råstofgrave - adgang og ansvar
På et seminar vedrørende geologiske profiler afholdt den 9. november 2000 kom det frem, at ansvaret for besøgene i råstofgrave med den gældende lovgivning påhviler ejeren/ indvinderen. Dette affødte nogle interessante kommentarer og betragtninger. Indlægget er en pdf-fil på 314 kb
Af geolog og produktionschef Klaus Rønholt, Faxe Kalk
Energikilder - hvad gør vi i fremtiden
Disse indlæg er ikke dele af en løbende debat, men står hver for sig.
Global opvarmning eller atomvåben
Vi skal gå fra 400 atomkraftværker i verden som i dag til omkring 3500, for at det har en effekt på udledningen af CO2, mener Rodney Ewing.
Reduktion af oliebaseret energi - og fokus på vedvarende energi
Danmark bruger for mange penge på at reducere CO2-udslip og forsøger at dreje debatten væk fra problemet om manglen på olie. Der bør fokuseres mere på energisparende projekter og alternativ energi og gøres en større indsats inden for området, mener debattøren. Indlæget er en pdf-fil på 237 kb
Af geolog Nick Svendsen
Drivhuseffekt og klimaændringer
De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for alvor været i fokus. Man diskuterer om de klimaændringer, der konstateres, og de mange ekstreme vejrbegivenheder, vi oplever, skyldes den øgede drivhuseffekt, eller om de blot er naturlige variationer. Man diskuterer også størrelsen af fremtidige klimaændringer, Solaktivitetens betydning for klimaet og begrænsninger i udslip af kuldioxid og andre såkaldte drivhusgasser, herunder virkningen af Kyotoprotokollen under FN’s klimakonvention. Indlæget er en pdf-fil på 564 kb
Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI
| 
