Vand er magt
I år sætter UNDP's rapport fokus på vand, magt og fattigdom. Organisationen mener, at mindst 20 liter vand om dagen er en menneskeret, men alligevel får milliarder af mennesker ikke engang det.
af Steen Laursen, GeologiskNyt, 13/11/2006
| | | UNDP fokuserer på vand
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
FN's udviklingsprogram, UNDP, har udgivet sin årlige rapport, Human Development Report, og i år har den fået navnet: Human Development Report, Magt, fattigdom og den globale krise i forhold til vand. Konklusionen er, at der er ferskt vand nok i verden, men det er ujævnt fordelt, og det giver problemer.
En skarp direktør
”Der er mere end nok vand i verden til både privat forbrug, landbrug og industri. Vandkrisen i verden skyldes fattigdom, ulige magtforhold og dårlig forvaltning”. Så klart bliver problemet skåret ud af Jakob Simonsen, som er direktør for UNDP’s nordiske kontor.
Ingen samlet plan for Jordens vandproblem
Rapporten fortæller, at over en mia. mennesker lever uden adgang til rent drikkevand, 1,2 mia. må nøjes med omkring fem liter vand til drikke, mad og sanitet om dagen, og 2,6 mia. har hverken kloakering eller sanitet. Resultatet er en voldsom børnedødelighed og en bremse på den økonomiske udvikling i disse fattige lande. Alligevel er der ikke en international handlingsplan for at løse disse problemer, medens andre problemer som AIDS og global opvarmning bliver håndteret.
| | | Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Privatisering af vandforsyning skal kontrolleres
Verdensbanken her i årevis presset på for en privatisering af vandforsyningen i fattige lande, og nogle steder har det givet rigtig gode resultater. Private firmaer har vist sig mere effektive end den offentlige administration. Men UNDP mener kun, der er få gode eksempler.
For andre steder har firmaer fået monopol på vandforsyning, og her bliver vand solgt til fattige mennesker til opskruede priser. Inden for de sidste ti år har tre selskaber sikret sig kontrol med vandforsyningen til 300 mio. mennesker. Det har både givet epidemier, oprør og korruption. Derfor advarer UNDP nu imod ukontrolleret privatisering.
Kamp og traktater om drikkevand
Rundt om i verden deler 145 lande såkaldte grænseoverskridende flodbassinområder, og i Mellemøsten og Nordafrika vil ni ud af ti indbyggere mangle vand i 2025. I alt vurderer UNDP, at til den tid vil tre mia. mennesker have mindre vand til rådighed, end de har brug for. Rapporten konstaterer da også, at inden for de sidste 50 år har der været 37 konflikter imellem lande om adgangen til vand. De fleste har været i mellemøsten. I samme periode er der indgået omkring 200 traktater imellem lande om vand.
Links:
UNDP's rapport 'Scarcity: Power, poverty and the global water crises'
Tre artikler i Poitiken: Pol Pol Pol
|