Jordskælvet i Pakistan
- område med voldsom tektonik
Af Tine B. Larsen, GEUS
Så skete det igen! Mindre end et år
efter jordskælvet ved Sumatra, som
dræbte næsten 300.000 mennesker,
blev et tæt befolket område ramt af
et kraftigt jordskælv. Lørdag den 8.
oktober 2005 kl. 5:50 dansk tid blev
den pakistanske del af Kashmir rystet
af et kraftigt jordskælv, som
målte 7,6 på Richterskalaen.
Jordskælvet medførte omfattende ødelæggelser
i det fattige område, hvor husene slet
ikke kunne modstå de kraftige rystelser.
Veje blev blokeret af store stenskred, og
redningsarbejdet blev yderligere vanskeliggjort
af talrige kraftige efterskælv – flere op
til 6,0 på Richterskalaen – der vedvarende
rystede området i ugerne efter det store
jordskælv.
Huse, som var delvis beskadigede af
hovedskælvet, kollapsede under efter-
skælvene og gjorde livet ekstra farligt for
redningsarbejderne og de overlevende. En
meget stor del af husene i byen Muzaffarabad
10 km fra jordskælvets epicenter
blev ødelagt. Det er skønnet at op mod 4
millioner mennesker mistede deres hjem, og
over 86.000 blev dræbt i det bjergrige område.
Rystelserne fra jordskælvet kunne mærkes
over et stort område, og medførte også
ødelæggelser og tab af menneskeliv i Indien,
hvor over 1.300 mennesker omkom. Både i
Islamabad, New Delhi og Kabul kunne rystelserne
tydeligt mærkes, men dog uden at
forårsage skader. I søer i regionen, helt til
Bangladesh, blev der observeret seiches.
Seiches er bølger i vand, som opstår når
rystelser fra et jordskælv sætter vandet i
svingninger. Disse bølger har intet at gøre
med tsunamier, der opstår, når et kraftigt
jordskælv har sit epicenter under dybt vand
og forårsager en kraftig lodret forskydning
af havbunden.
Områdets tektonik
Det er ikke overraskende, at det nordlige
Pakistan kunne rammes af et kraftigt jordskælv.
Den indiske plade, som også Pakistan
er en del af, bevæger sig nordpå med ca. 4-
4,5 cm/år. Derved presses den indiske plade
med voldsom kraft ned under den eurasiske
plade. Det er måske den mægtigste
sammenstødszone på jorden, idet begge de
involverede plader er kontinentale, der hvor
de mases sammen.
Kontinentalplader er tykke og har en lavere
massefylde end oceanplader, og lader
sig derfor ikke uden videre presse ned under
hinanden. Resultatet af sammenstødet er
verdens højeste bjergtinder med bl.a.
Himalaya-bjergkæden, der står som en markant
vidnesbyrd om de voldsomme naturkræfter,
der er på spil.
For-bjergene umiddelbart syd for de store
bjergkæder gennemskæres af store systemer
af overskydningsforkastninger, men de enkelte
forkastningers forløb er dårligt kendt.
Det skyldes det vanskeligt tilgængelige terræn.
Til gengæld kan områdets jordskælv
kortlægges ud fra registreringer på de internationale
seismologiske netværk - helt uden
hvor de aktive forkastninger befinder sig.
Der kan være mange kilometers usikkerhed
på et jordskælvs beregnede epicenter, men
når jordskælvene er talrige nok, vil den kraftigste
koncentration af beregnede epicentre
falde pænt sammen med forkastningernes
faktiske placering.
Ikke alle dele af en forkastning er aktive
lige ofte. Den samme forkastning kan have
både roligt, krybende segmenter, og områder
hvor spændinger akkumuleres over lang tid,
før pladerne giver efter og flytter sig i et
ordentligt ryk. Området ved Muzaffarabad
havde indtil d. 8. oktober 2005 ikke oplevet
et større jordskælv siden 1974, hvor et jordskælv,
som målte ca. 6 på Richterskalaen
ramte og ødelagde landsbyen Pattan ca. 85
km fra Muzaffarabad. Ved den lejlighed
blev ca. 5.300 mennesker dræbt, hovedsagelig
af stenskred. Det er dog et område, der
mange gange årligt rystes af mindre jordskælv.
Det sidste rigtigt store jordskælv i området
ligger hundrede år tilbage. Den 4. april
1905 rystedes området knap 300 km længere
mod syd-øst af et gigantisk jordskælv. Dette
jordskælv er efterfølgende blevet bestemt til
8 på Richterskalaen, men der er nogen usikkerhed
på beregningen.
Den indiske plade igen
Den indiske plade var involveret i både
Sumatra-jordskælvet d. 26/12 2004 og i
Kashmir-jordskælvet d. 8/10 2005. Der er
imidlertid ikke nogen grund til at tro, at
Sumatra-jordskælvet forårsagede Kashmirjordskælvet.
Dertil ligger epicentrene alt, alt
for langt fra hinanden. Desuden er der gået
meget lang tid mellem de to jordskælv, hvilket
under alle omstændigheder ville tale imod
en direkte sammenhæng.
Begge destruktive jordskælv fandt sted i
aktive jordskælvszoner, hvor der med mellemrum
forekommer meget kraftige jordskælv. At vi på
mindre end et år har oplevet
to dræbende jordskælv, skyldes en tilfældighed.
Efterskælv
Kashmir har været plaget af mange og kraftige
efterskælv. Det første døgn var der det
meste af tiden kun 10-20 minutter mellem
efterskælvene, hvor op mod halvdelen var
over 5 på Richterskalaen, og i det første
døgn var der to efterskælv på 6,0 på Richterskalaen.
Også d. 9. og 10. oktober blev
området rystet af talrige efterskælv, og aktiviteten
klingede først for alvor af i november
måned.
Fysisk set fungerer efterskælvene som
en finjustering efter hovedskælvet. Hovedskælvet
udløser hovedparten af de opbyggede
spændinger i undergrunden det pågældende
sted, men nye spændinger opstår som
følge af skælvet, og typisk vil ikke alle de
oprindelige spændinger være udløst. Efterskælvene
hjælper med til at bringe området
tættere på en spændingsmæssig ligevægt.
Danske registreringer
Jordskælvet blev registreret klart og tydeligt
på de danske og grønlandske seismografer.
De tog kun de første rystelser 8 minutter og
28 sekunder at nå fra Kashmir til København.
GEUS’ seismografer indgår i de internationale
netværk af seismografer, der overvåger
jordskælv overalt på kloden, og data
bliver så hurtigt som det er muligt sendt videre
til de internationale datacentre, der beregner
jordskælvets epicenter og styrke. Af
hensyn til redningsarbejdet er det vigtigt at
kende epicenteret hurtigt, da mennesker i de
berørte områder ofte er ude af stand til at
bede om hjælp efter voldsomme jordskælv,
fordi kommunikationslinjer og infrastruktur
er brudt sammen.
Referencer:
International Seismological Centre, www.isc.ac.uk
European Mediterranean Seismological Centre, www.emsc-csem.org
National Earthquake Information Center, USGS, wwwneic.cr.usgs.gov
| 
