Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler






Den røde tråd er helt stram

 

Den 1. september 1987 startede Maria Hørby sit geologistudie i Århus og 8. februar 2005 stiller hun op til Folketinget for Kristendemokreterne i København. ”Den røde tråd er helt stram,” insisterer hun, trods forskellen på naturvidenskab og folketingspolitik. ”Det hele handler om kommunikation og formidling.”

 




Maria Hørby er geolog og stillede op til folketingsvalget i 2005.

I det lys kan der være noget om det. Hendes geologistudie ender med geofysik, og derfra kommer hun over i meteorologien og TV avisens vejrudsigt. Her knækker den videnskabelige bane og bliver afløst af kommunikationens røde tråd. Hun udgiver en børnebog om vejret og bliver siden informationsmedarbejder for Røde Kors, for derefter at få en tilsvarende stilling i Folketingets administration.

 

Politik

Kristendemokraterne kommer ind i hendes billede ved folketingsvalget i 2001. ”De fleste store partier havde vind i sejlene, men man skal passe på, at det hele ikke bliver for ensporet,” forklarer hun alvorligt. ”Det ville være fint at komme uden om den blokpolitik, som dominerer Folketinget i dag. Det er bedre med et varieret Folketing med kompromiser på kryds og tværs, for alle synspunkter skal kunne komme til.”

 

Maria bekender sig til Kristendemokraternes program, men der er forskelle i de etiske overvejelser inden for partiet. ”Jeg bor jo ikke i Hvidesande og det der med etiske spørgsmål er svært. Det er også et område, hvor man udvikler sig meget med tiden.” Men ny teknologi ændrer også på etikken, for etik afhænger af, hvad der er muligt.

 

Bedre bøger til folkeskolen

Marias favoritemner i Kristendemokraternes program er enkle og bundet til hendes røde tråd. ”Jeg synes at folkeskolerne bør have nyt undervisningsmateriale med fem års mellemrum.” Lærebøger om geologi mener hun dog nok kan holde ud over fem års reglen.

 

”Desuden burde man lave et kvalitetsstempel med grøn, gul og rød. De bedste bøger får den grønne farve, dem der er gode nok får gul og dem der ikke bør bruges som undervisningsmateriale får den røde.” Det irriterer tydeligt Maria, at skolerne kan købe hvad som helst og kalde det en lærebog. Hun efterlyser også hæfter og en hjemmeside til at supplere lærebøgerne i deres levetid. ”Problemet med at fastholde elevernes interesse er, at bøgerne er gamle. Det de ser i avisernes overskrifter, leder de forgæves efter i bøgerne.”

 

Ikke denne gang

Det blev ikke denne gang, der kom en alsidig geolog i folketinget, men politik er heller ikke Marias primære interesse. I dag sidder hun på et forlag, hvor hun udgiver materiale om naturvidenskab og matematik til folkeskoler og gymnasier. Ved siden af holder hun så foredrag om klima og klimaændringer, så måske er der alligevel en stram rød tråd igennem det hele. Der er bare bundet en del emner på den.


Af Steen Laursen, GeologiskNyt 14/2/2005



Af Steen Laursen, GeologiskNyt




Tilbage til artikler
på geologisknyt.dk
Dinosaurjagt på Grønland
GeologiskNyt 5/2006
GeologiskNyt 4/2006
GeologiskNyt 3/2006
GeologiskNyt 2/2006
Geologisknyt 1/2006
GeologiskNyt 6/2005
GeologiskNyt 5/2005
GeologiskNyt 4/2005
GeologiskNyt 3/2005
GeologiskNyt 2/2005
GeologiskNyt 1/2005
GeologiskNyt 6/2004
GeologiskNyt 5/2004
GeologiskNyt 4/2004
GeologiskNyt 3/2004
GeologiskNyt 2/2004
GeologiskNyt 1/2004
GeologiskNyt 5/2003
GeologiskNyt 4/2003
GeologiskNyt 3/2003
GeologiskNyt 2/2003
GeologiskNyt 1/2003
GeologiskNyt 6/2002
GeologiskNyt 5/2002
GeologiskNyt 4/2002
GeologiskNyt 3/2002
GeologiskNyt 2/2002
GeologiskNyt 1/2002
GeologiskNyt 6/2001
GeologiskNyt 1/2001
GeologiskNyt 6/2000
GeologiskNyt 5/2000
GeologiskNyt 6/1997
GeologiskNyt 5/1997
GeologiskNyt 4/1997
GeologiskNyt 3/1997


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.