Vigtig geologisk grænse fundet på Fur
For 55 millioner år siden løb Jorden ind i en varm periode, som udslettede de fleste af de pattedyr, som havde overværet dinosaurernes endeligt. Den ottende januar i år bragede orkanen imod Furs nordkyst og gravede minderne frem om dyrenes tragedie og de moderne pattedyrs sejer. Og måske viste orkanen også en sti til forklaringen på det varme vejr.
Grænse mellem normalt og varmt
Det var et stort held at orkanen eroderede så voldsomt i øen Furs nordkyst, at den blotlagde den 55 millioner år gamle grænse mellem perioderne Paleocæn og Eocæn. Det betød nemlig, at grænsen mellem Stolleklintleret i skrænten og Holmehusleret ude i fjordbunden nu var til at se og undersøge inde på land.
| | 
|
Markering af den gamle grænse.
|
Den gamle, geologiske grænse er særlig interessant i dag, fordi klimaet dengang blev meget varmere i løbet af få tusinde år. Det varme vejr holdt kun i op imod 150.000 år, men det var nok til, at de fleste af de arter af pattedyr, som havde overlevet dinosaurernes endeligt 10 millioner år tidligere, nu selv gik til grunde. I stedet overtog vore forfædre, primaterne, Jorden i fællesskab med forfædrene til vor tids heste, hvaler, rovdyr og andre pattedyr. Aflejringen af Furs moler og underliggende ler startede samtidig med skiftet i dyrelivet for 55 millioner år siden.
Ny viden i orkanens spor
I den nye blotning af den gamle grænse er der fire smalle lag af aske i leret tæt på grænsen, og de lag er en nyhed for geologerne. For selv om der er mange andre lag af aske her, så er disse fire ikke fundet andre steder. Da de er den nederste del af leret, er de dannet lige omkring starten af den varme periode, som begyndte for 55 millioner år siden, og det gør dem meget interessante. For måske kan de være med til at forklare, hvad der fik atmosfærens temperatur til at stige.
Lige over den fundne grænse ligger der et gammelkendt, over fire centimeter tykt aske lag, og det er meget i betragtning af, at der måske var flere hundrede kilometer til den nærmeste vulkan på den tid. Bo Pagh Schultz, som er museumsleder på Fur Museum, mener derfor, at vulkanisme kan være en af de faktorer, som på en eller anden måde indvirker på jordens naturlige klimaændringer.
Molerets fossiler
Fundet af den gamle grænse på dette nye sted og de fire vulkanske aske lag vil gøre det lettere at genfinde ændringerne i dyrelivet i gamle aflejringer over hele Jorden, mener Bo. Ændringer i dyrelivet i perioden omkring grænsen kender vi især fra USA, så det er vigtigt for Bo og andre danske geologer, at man kom korrelere globalt.
| | 
|
Georg Stenstrop fra Fur Museum og Claus Heilmann-Clausen kigger på den gamle grænse.
|
Det vil også blive lettere at bestemme alderen på de fossiler, man finder så mange af i moleret. Fossilernes alder i forhold til hinanden er vigtig for at forstå, hvilke dyre arter der er i familie med hinanden og hvornår de levede. Bo skyder på, at der er over 50.000 registrede fossiler fra moleret rund omkring på museer og i private samlinger. Dertil kommer så alle de fossiler, som ikke er registreret, men blot ligger i private folks vindueskarme.
Lige så længe som moleret fossilrigdom har været kendt, har geologerne prøvet at finde dette lers plads i den geologiske historie. Der er skrevet videnskabelige artikler om det i mange år, men først i 2001 blev placeringen af grænsen mellem Paleocæn og Eocæn lagt fast fortæller Bo Pagh Schultz. ”Det er svineheldigt at blot 4 år senere blotlægges grænsen for første gang”, tilføjer han. ”Opmålingerne vil nu give deres væsentlige bidrag til forskningen”.
Ny forskning er startet
Nu har Kulturarvsstyrelsen givet 73.000 kr. så han og to andre geologer kan undersøge præcist, hvor gammel grænsen er i den nye blotning. Det er blandt andet planen at undersøge, hvordan Jordens magnetfelt vendte, da grænsen blev lavet, for man ved ganske godt, hvordan det magnetfelt har vendt til forskellige tider.
Nye skred i klinten har i mellemtiden dækket grænsen igen, men geologerne nåede at tage værdifulde prøver og måle det lille profil op. Nu har de noget at arbejde med, indtil den drilske grænse atter viser sig et sted langs Limfjorden.
Af Steen Laursen, GeologiskNyt 5/2/2005
Af Steen Laursen, GeologiskNyt
| 
