Ulykker i Kinas kulminer
De mange ulykker i Kinas kulminer stiller skarpt på faren ved at udvinde landets kul reserver. Men det er ikke geologien der er problemet. Ganskevist er der indbyggede faremomenter ved at arbejde under jorden på jagt efter et råstof, som frigiver gas og støv, der kan eksplodere. Men den økonomiske udvikling i Kina forstærker de naturlige farer ved minedriften.
Usikre miner
I Kinas værste mineulykke omkom 1.549 minearbejdere. På den baggrund ser den seneste ulykke 63 år senere ikke ud af meget. I februar i år døde 203 minearbejdere i Sujiawan-kulminen i byen Fuxin i Kinas nordøstlige Liaoning-provins. 794 fod under jorden eksploderede metangas, som naturligt siver ud af kullagene.
Kinas officielle statistikker viser, at for hver en million tons kul produceret i landet, dør der 19 minearbejdere. Det er 120 gange flere end i USA’s miner. Forskellen kommer navnlig af, at kineserne bruger gammelt sikkerhedsudstyr, samtidig med at de ikke ventilerer tilstrækkeligt i minerne.
| | 
|
Kina bruger kul energi til sin økonomiske vækst. Foto: Steen Laursen
|
Kina skal bruge energi
Problemerne med sikkerheden kommer af, at Kinas økonomiske vækst kræver energi, og den kommer fra kul. Fordi landets årlige vækstrater desuden ligger oppe omkring 10 % om året, bliver minerne presset til det yderste.
Dertil kommer at minesektoren er privatiseret, så der er fri konkurrence og pres på priserne. Derfor slækker mange private og offentlige miner på sikkerheden. Staten har forsøgt at lukke små private miner, da de har mange mindre dødsulykker, men det er svært. Dels er landets provinser presset til at sikre job til befolkningen, dels har provinserne brug for skatteindtægter. Derfor har de ikke selv nogen interesse i at lukke for de private miner.
Jagten på olie
I disse år søger Kina adgang til den anden store energi ressource, olie, uden for sine egne grænser. I januar i år begyndte landet desuden at opbygge sine egne strategiske olielagre. En del af grunden til de høje oliepriser i dag er netop Kinas køb af olie. Men trods denne ændring i landets energipolitik, regner Kina stadig med at få over halvdelen af sin energi fra kul i 2050.
Kul brande
Ulykker er ikke det eneste problem, de kinesiske kulminer kæmper med. Flere steder i den nordlige del af Kina ulmer brande langsomt, men sikkert i kullagene og æder af landets vigtigste energi ressource. Brandene starter, hvor kullene er fremme i overfladen på grund af erosion og andre geologiske processer eller minedrift. Det tørre og varme klima her hjælper til, at der går ild i gasser, frigivet af de forvitrende kul. Det fænomen har været kendt i århundreder, og det gør stor skade på både miljø og økonomi.
Kineserne kan godt stoppe brandene, men de starter tit i øde områder. Derfor kan de nå at udvikle sig, før de bliver opdaget og slukket. Nogle brande har nået et omfang af op til 20 kvadratkilometer eller dybder i kullene, og så er de meget svære at slukke. Et estimat af brandenes omfang antyder, at de bidrager med 2 til 3 % af Verdens CO2 udledning.
Af Steen Laursen, GeologiskNyt 1/3/2005
Af Steen Laursen, GeologiskNyt
| 
