Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler






Nikkel i grundevandet

 

- planlægning kan reducere nikkelproblemet

 




Susan Stipp udpeger et område med nikkel problemer. Foto Steen Laursen

”I det her område, har vi problemer med nikkel i drikkevandet” forklarer Susan Stipp og køre to fingre hen over et brunt, geologisk kort over Sjælland. Det er Roskilde og omegn, der må holde for, men københavnerne henter også drikkevand her.

 

Under et bredt bælte fra Roskilde til Køge Bugt ligger små guldfarvede krystaller af pyrit i undergrundens kalk og frigør nikkel. Meget af det ender i vores drikkevand, og nikkelallergi er udbredt i Danmark. Så der er god grund til at undgå af drikke vand med nikkel.

 

Susan er Dr. Phil. og forsker i grundvandets kvalitet på Geologisk Institut ved Københavns Universitet. Hun og hendes ph.d.-studerende Lone Karlby har lavet en rapport om problemerne med nikkel i det danske grundvand for Roskilde Amt og i samarbejde med Hedeselskabet der har ledet projektet.

 




Pyrit ruster i vand.
Læs mere.

Nikkel er naturligt

Nikkel er der meget af i den danske undergrund, hvor det findes i mineralet pyrit. Pyrit består egentlig af svovl og jern, men der er også lidt nikkel i. Så længe pyritten ligger nede i grundvandet, får vi ingen problemer med nikkel derfra. Men når ilt kommer i forbindelse med pyritten, ruster den. Det vi sige at jernet bliver tilbage som rust, mens svovl og nikkel opløses og føres bort med grundvandet.

 

Normalt er der kun meget lidt ilt i det danske grundvand, så nikkelet bliver, hvor det er. Men når vi borer ned og pumper vand op, så falder overfladen af grundvandet. Derved kommer noget pyrit over grundvandet og i kontakt med luften i jorden, og her er der rigeligt med ilt til at frigøre nikkel. Når regnvand senere trænger ned igennem jorden, tager det den opløste nikkel med ned til grundvandet. Herfra kommer det så op igennem boringen og ud til forbrugerne.

 

Lidt hele tiden og over det hele

”I vores indledende undersøgelser, hvor der var masser af tid, fjernede kalken omkring 90 % af nikkelet i vandet, uanset hvor meget nikkel der var i”, forklarer Susan veloplagt. Omsat til naturen svarer det forsøg til, at vandet siver langsomt igennem kalken i undergrunden. Det er altså bedre, at vi suger vores drikkevand op af undergrunden fra mange små boringer end fra få store, som pumper kraftigt.

 




Varierende pumpning får mere pyrit til at ruste. Læs mere.

”Det er vigtigt, at man altid suger lige meget vand op af drikkevandsboringerne hele tiden”, forklarer Susan. ”For når man suger mere vand i en periode, så falder grundvandets overflade voldsomt. Derved kommer en masse pyrit til at ligge over grundvandet, så det ruster og frigiver nikkel. Hvis man derimod suger lidt mindre, men hele tiden, sænker man ikke grundvandets overflade så meget, og så er der mindre pyrit, som får chancen for at forurene med nikkel”.

 

Kalk stopper nikkel

Men jorden og kalken fanger en stor del af den nikkel, som er i grundvandet. Ifølge Susan Stipp er det især hovedmineralet i kalk, calcit, som gør udslaget. Det bygger nemlig nikkel ind i sin struktur. Derfor er kalk ikke bare godt til at indfange nikkel i grundvandet, det holder også godt fast i niklet bagefter.

 




Der er revner i naturlig kalk, og vandet løber hurtigst i dem. Foto: Susan Stipp

Hvis grundvandet siver langsomt igennem kalken, bliver det meste nikkel altså fjernet fra vandet. Men der er mange revner i kalken under Danmark, og vandet kan løbe hurtigt igennem dem. Så hvis man pumper meget vand op, løber vandet hurtigt igennem kalkens revner, og så kan kalken ikke nå at fange så meget af nikkelet.

 

Forsøg med naturen

”Vi pumper vandet ind her, så det langsomt løber igennem kalken, og så kan vi pumpe det ud her” forklarer Susan Stipp fornøjet. Objektet for hendes glæde er en solid metalcylinder, som er boltet sammen og dækket af en sværm af slanger og vandhaner.

 

Cylinderen indeholder en stor blok kalk, som Susan og hendes kolleger varsomt gravede op af den sjællandske undergrund sidste år. De brugte en metode, som Peter Jørgensen fra Hedeselskabet har finpudset. Her er pointen, at hver revne og hvert lille kalkkorn skal ligge i cylinderen, som de lå i naturen. For kun ved at undersøge naturlig kalk kan geologerne finde ud af, hvor meget nikkel den sjællandske kalk kan rense grundvandet for. Denne blok kalk har Susan, Lone Karlby og Peter Jørgensen selv gravet omhyggeligt ud, og det er derfor, de stoler på, at deres undersøgelser og resultater holder vand.


Af Steen Laursen, GeologiskNyt





Tilbage til artikler
på geologisknyt.dk
Dinosaurjagt på Grønland
GeologiskNyt 5/2006
GeologiskNyt 4/2006
GeologiskNyt 3/2006
GeologiskNyt 2/2006
Geologisknyt 1/2006
GeologiskNyt 6/2005
GeologiskNyt 5/2005
GeologiskNyt 4/2005
GeologiskNyt 3/2005
GeologiskNyt 2/2005
GeologiskNyt 1/2005
GeologiskNyt 6/2004
GeologiskNyt 5/2004
GeologiskNyt 4/2004
GeologiskNyt 3/2004
GeologiskNyt 2/2004
GeologiskNyt 1/2004
GeologiskNyt 5/2003
GeologiskNyt 4/2003
GeologiskNyt 3/2003
GeologiskNyt 2/2003
GeologiskNyt 1/2003
GeologiskNyt 6/2002
GeologiskNyt 5/2002
GeologiskNyt 4/2002
GeologiskNyt 3/2002
GeologiskNyt 2/2002
GeologiskNyt 1/2002
GeologiskNyt 6/2001
GeologiskNyt 1/2001
GeologiskNyt 6/2000
GeologiskNyt 5/2000
GeologiskNyt 6/1997
GeologiskNyt 5/1997
GeologiskNyt 4/1997
GeologiskNyt 3/1997


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.