Polvandring, Jorden mister balancen
Af Steen Laursen og Peter Riisager 28/7/2005
| | 
|
Polvandringer har måske haft stor betydning for livets udvikling på Jorden.
|
Vores planet Jorden roterer ikke bare mod øst og det næste daggry. Faktisk vipper hele planeten, så Washington DC flytter sig mod nord med ti centimeter om året. Det er ikke fordi kontinenterne vandrer, men fordi hele Jorden vipper.
Når polerne vandrer
Jorden roterer omkring sig selv og laver nat og dag. Aksen for den rotation angiver Jordens poler, og aksen går igennem Antarktis og det nordlige polarhav. Men det er ingen naturlov at polerne skal ligge lige der. Inde i Jorden bevæger flydende jern og varme, bløde klipper sig langsomt omkring. I takt med at de flytter sig, ændrer de Jordens massebalance og får hele Jorden til at vippe. Det er det samme som at polerne flytter sig henover landkortet og det hedder polvandring.
Polvandring var vigtig for livet på Jorden
Igennem de sidste hundrede år er polvandring blevet målt direkte, så vi ved, at polerne i øjeblikket flytter sig ti centimeter om året. Ved hjælp af magnetiske data er det muligt at undersøge tidligere tiders polvandring. Nye data tyder på, at Jorden engang har oplevet meget massive og betydningsfulde polvandringer, endda en der har stået fadder til Jordens vrimmel af liv.
| | 
|
Jordens indre er overordnet inddelt i tre dele. Skorpen er den overflade vi bor og lever på. Når Jorden roterer, presser den alt væk fra sin rotationsakse, og jo tungere en del af Jorden er, jo kraftigere bliver den presset væk.
|
Jordens indre bestemmer polerne
Jordens akse og poler er bestemt af, hvordan Jordens vægt er fordelt. Det hænger nemlig sådan sammen, at når Jorden roterer, så presser den sit eget materiale væk fra sin rotationsakse og ud imod ækvator. Det svarer til at du svinger en spand vand i strakt arm. Her løber vandet ikke ud af spanden, fordi spandens rotation presser vandet væk fra dig og ind i spanden.
Jo mere af sin vægt Jorden kan få væk fra rotationsaksen, jo mere stabil er dens rotation. Jorden har presset så meget materiale ud mod ækvator, at ækvator i dag ligger omkring tyve kilometer højere end den ville gøre uden rotationen. Derfor ligger nordpolen og sydpolen forholdsvist stabilt.
Klipper og jern flytter sig dybt i Jordens indre
Men det er ikke kun rotationen, der flytter rundt på Jordens indre. Varmen inden i Jorden er så stærk, at den får klipper og jern der inde til at bevæge sig omkring. Det går meget langsomt, for de varme klipper er seje, så de moser sig rundt imellem hinanden i et kompliceret mønster. Bevægelserne i Jordens indre kan få Jordens kerne af jern til at bule op i klipperne oven over. Fordi jernet er meget tungere end klipperne, betyder det, at Jordens rotation får planeten til at vippe.
| | 
|
Bevægelser i kappen kan skabe buler på jernkernen. Jernet i bulerne er meget tungere end klipperne oven over. Derfor bliver bulerne skubbet væk fra Jordens rotationsakse og mod ækvator. Det er lettere at få en stor bule mod ækvator ved at vippe hele Jorden, end ved at skubbe bulen igennem Jorden. Resultatet er derfor, at Jorden vipper.
|
Når vægten bliver flyttet inde i Jorden vipper hele planeten
Jordens rotation skubber bulen af tungt jern længere væk fra rotationsaksen, og det skal Jorden kompensere for. Det er en naturlov. Jordens kompensation er at vippe, så jernbulen i kernens overflade kommer tættere på ækvator. Ved sådan en vipning kan polerne vandre med op til en meter om året. Det er geologisk set ekstremt hurtigt.
Det er ikke kun Jordens kerne, der kan få hele planeten til at vippe. I dag vipper Jorden også, men det er ikke en længere udvikling vi ser, det er slutningen på sidste istid. Dengang lå isen så tykt og tungt på overfladen, at Jordens indre blev presset og omfordelt. I dag er tingene på vej på plads, og det er Jordens poler altså også.
Magnetisk optagelse af polvandring
Siden Jorden opstod, har den selv registreret sine polvandringer. Jordens magnetiske felt er stort set parallelt med dens akse, og når klipper dannes, bliver de præget af magnetfeltet. Ved at måle magnetfeltet i en gammel klippe, kan man derfor bestemme, hvordan Jorden vendte, da klippen blev dannet.
Polvandring og livets udvikling
Polvandring er et emne, der fokuseres meget på i disse år. I 1997 fremlagde amerikanske forskere magnetiske data, der tyder på, at en utrolig polvandring fandt sted for 550 millioner år siden. Jorden mistede nærmest balancen og vippede hele 90 grader i løbet af nogle millioner år. Det svarer til at Antarktis kommer op til ækvator. Det interessante er, at polvandringen faldt sammen med andre helt enestående begivenheder på vores planet.
Den Kambriske Eksplosion
Når vi snakker evolution, tænker vi normalt på dyre og plante arter, som langsomt ændrer sig i konkurrence med hinanden. Den Kambriske Eksplosion er derimod navnet for en periode med lyn hurtig, ja ligefrem eksplosiv evolution. Den ændrede livet på Jorden fra primitive organismer til stamfaderen for alle de avancerede dyr og planter, vi kender i dag.
Alle Jordens økosystemer blev ændret for 550 millioner år siden
Den Kambriske Eksplosion fandt sted for 550 millioner år siden, og den har længe været et mysterium for palæontologerne, der studerer livets udvikling. Hvorfor udviklede livet sig pludselig ekstremt meget hurtigere end nogen sinde før eller siden? Den samtidige polvandring er god forklaring. Den udsatte alle Jordens økosystemer for hurtige forandringer og for at tilpasse sig, har livet været tvunget til en hurtig evolution. Derfor skylder vi måske vores egen eksistens, at Jorden for 550 millioner år siden mistede balancen.
Polvandring i planetperspektiv
Når Jorden udsættes for polvandring er der god grund til at tro, at andre planeter i vores solsystem også har oplevet polvandring. Vores nærmeste naboer, månen og Mars, har fordelt deres masse, så de tungeste områder ligger ved ækvator, og det tyder på at de har været udsat for polvandring. Polvandring er endnu ikke fuldt udforsket men det tyder altså på at det er en helt central brik til at forstå den geologiske udvikling på andre planeter.
| 
