Flere vil på Universitetet
| | | Foto: Syddansk Universitet
|
af Steen Laursen, 7/7/2005
I år søger flere ungen ind på universiteterne end sidste år. Årsagen er dels at de studenterne er blevet flere og dels at sabbatårene er blevet færre.
Flere til ansøgninger
14 % flere end sidste år vil ind på universiteterne i Århus, Aalborg og Roskilde og ind på Syddansk Universitet. I alt har disse universiteter fået 10.626 ansøgninger. Københavns Universitet tæller stadig ansøgninger. Aarhus Universitet har fået 9991 ansøgninger fra håbefulde studenter. Det er 14,7 % flere til hele universitetet end sidste år og 17 % flere til Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Debatten om sabbatår får studenterne hurtigt videre
Prorektor ved Aarhus Universitet, Kathrine Richardson, siger, at der især er kommet flere kvote 1 ansøgninger. ”Det tyder på, at regeringens bestræbelser på at få de unge til at søge videregående uddannelse lige efter gymnasiet har båret frugt”, siger hun til Jyllands-Posten.
”Alle landets universiteter oplever stigninger i tilgangen i år. Det skyldes delvist, at gymnasieårgangene begynder at blive større, men der er også en tendens til, at ansøgerne gennemsnitligt bliver yngre”, siger rektor på RUC, Henrik Toft Jensen.
Studievejleder ved Aalborg Palle Steen Hanen ser den samme tendens. Han mener, at politikernes udmeldinger om det det formålstjenlige i sabbatår kan have ændret de unges opfattelse af, hvor længe man kan vente, før man starter på universitetet. På Aalborg Universitet er den yngste halvdel af ansøgerne i gennemsnit et år yngre end den tilsvarende gruppe sidste år.
|