Jordskælv i Pakistan 2005
	Danske jordskælv
	Anderledes jordskælv
	Tsunami i Sydøstasien 2004

Så skete det igen! Mindre end et år efter jordskælvet ved Sumatra, som dræbte næsten 300.000 mennesker, blev et tæt befolket område ramt af et kraftigt jordskælv. Lørdag den 8. oktober 2005 kl. 5:50 dansk tid blev den pakistanske del af Kashmir rystet af et kraftigt jordskælv, som målte 7,6 på Richterskalaen. Læs hele artiklen.

Af Tine B. Larsen, GEUS

På grund af betydningen og den megen omtale jordskælvet i Pakistan, har vi oprettet en side specielt til det. Der finder du en artikel om jordskælvet samt de seneste pressklip.

Efter jordskælvet i Pakistans del af Kashmir provinsen frygtes op imod 40.000 dræbt. Indien ønsker at hjælpe, selv om de to lande har føret flere krige om provinsen.

Nordjylland hæver sig, men ikke som én blok. En sammenligning af gamle data viser, at hævningen snarere sker i en håndfuld blokke, der rokker i forhold til hinanden. Der er liv i Sorgenfrei-Tornquist Zonen. Artiklen er en pdf-fil på 88 kb

Holger Lykke-Andersen, Århus Universitet og Kai Borre, Aalborg Universitet

I sidste nummer af GeologiskNyt bragte vi en artikel om, at der stadig er liv i Sorgenfrei-Tornquist Zonen. Med nyere målinger følger forfatterne op på denne artikel. Artiklen er en pdf-fil på 454 kb 

Af seismolog Søren Gregersen og geodæt Klaus Schmidt, Kort & Matrikelstyrelsen.

Fyrværkeri katastrofen i Kolding kunne også ses under jorden. Den gav et jordskælv på ca. 2 på Richterskalaen.

I Danmark registreres hvert år 5 til10 jordskælv. Mulighederne for at opdage jordskælv i det danske område er i de senere år blevet betydeligt forbedret. Artiklen er en pdf-fil på 712 kb

Af Martin Glendrup, Søren Gregersen og Peter Voss, GEUS

Jordskælv i Danmark er mere almindelige, end de fleste tror. Til dagligt er vi omgivet af så meget støj, at vi som regel ikke bemærker dem. I dag bliver jordskælv registreret med stor nøjagtighed af følsomt udstyr placeret rundt om i landet. Men sådan har det ikke altid været. Dette kan man også læse om i bogen Høy Ædle Hr. Biskop, om et stort jordskælv her i landet i 1769, som Erling Bondesen er medforfatter på; anmeldt her i blad nr. 1 fra 2000. Artiklen er en pdf-fil på 305kb

Af professor emeritus Erling Bondesen

Bygninger på Månen skal sikres imod rystelser, for selv om kloden ikke har nogen tektonik, så har den jordskælv. Det ting som Jordens tyngdekraft og Månens egen dag og nat, der giver skælv.

En helt ny type jordskælv blev i 2003 opdaget af den svenske seismolog Göran Ekström. Ekström havde fundet nogle mærkelige signaler, som tydeligvis stammede fra jordskælv, men jordskælv af en helt anden type, end vi hidtil har kendt til. Nu er også danske forskere ved Geocenter København gået i gang med at studere fænomenet. Læs hele artiklen

Thomas Møller Jørgensen, Tine B. Larsen, Carl Egede Bøggild, GEUS og Johannes Krüger, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Bølgen i december 2004 vendte op og ned på kysterne omkring det Indiske Ocean. Vi ser på basale emner om tsunamien og linker til centrale sites.

Jordens yderste 100 km er dækket af kontinental- og oceanbundsplader, der bevæger sig i forhold til hinanden. Pladerne kan bevæge sig væk fra hinanden, passere forbi hinanden eller støde sammen. Ved Sumatra var konsekvensen af to pladers langvarige “sammenstød” og stress-opbygning et meget voldsomt jordskælv efterfulgt af flere store efterskælv, der opstod i subduktionszonen ved Sunda-graven i Det Indiske Ocean. Artiklen er en pdf-fil på 2,1 mb

Af geolog Ulla V. Hjuler, GeologiskNyt

Jorden svinger stadig efter det store jordskælv vest for det nordlige Sumatra d. 26. december 2004. Jordskælvet, som netop er blevet opjusteret til 9,3 på Richterskalaen, er det største siden jordskælvet ud for Chiles kyst i 1960, som målte 9,5.

Af Tine B. Larsen og Peter Voss, GEUS

Sumatra-jordskælvet udløste en næsten ubegribelig menneskelig katastrofe i landene omkring Det Indiske Ocean med tæt på 300.000 omkomne. Langt de fleste blev ofre for den tsunami, som jordskælvet satte i gang. Jordskælvet er også opsigtsvækkende rent videnskabeligt på grund af sin voldsomhed og de naturvidenskabelige fænomener der fulgte med; den enorme brudzone, de store forskydninger, tsunamien og de kraftige rystelser, som satte hele jordkloden i svingninger. Artiklen er en pdf-fil på 1 mb

Af Tine B. Larsen og Søren Gregersen, GEUS

Anden juledag 2004 blev Sydøstasien rystet af et kraftigt jordskælv, der målte Mw = 9,3 på Richterskalaen. Jordskælvet er det næstkraftigste registreret siden 1900. Jordskælvet fandt sted ca. 100 km vest for det nordlige Sumatra, hvor den relativt tynde Indo-Australske lithosfæreplade bevæger sig ind under den noget tykkere Burmesiske plade. Artiklen er en pdf-fil på 1,4 mb

Af Ólafur Gudmundsson, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og Shfaqat Abbas Khan, Danmarks Rumcenter

26. december 2004 vil gå over i historien som den dag, hvor et jordskælv - det kraftigste i over 40 år, målt til 8, 9 på Richterskalaen - udløste de største flodbølger i nyere tid med efterfølgende katastrofale virkninger på de kystområder, som de ramte. Artiklen er en pdf-fil på 42 kb

Tsunamien, som opstod efter det kæmpemæssige underjordiske jordskælv tæt ved Sumatra i det Indiske Ocean d. 24. december, 2004, forårsagede pludselig og vidtomfavnende død og ødelæggelser i sit umiddelbare kølvand i de omkringliggende lande[a]. Men efter bølgerne havde trukket sig tilbage, stod det klart, at noget andet var stærkt medtaget af tunamien, som indirekte ville påvirke den lokale befolkning i lang tid efter, nemlig grundvandet og vandforsyningen. Hele artiklen

Af seniorforsker Karen G. Villholth, IWMI

	Tilbage til artikler på geologisknyt.dk Dinosaurjagt på Grønland GeologiskNyt 5/2006 GeologiskNyt 4/2006 GeologiskNyt 3/2006 GeologiskNyt 2/2006 Geologisknyt 1/2006 GeologiskNyt 6/2005 GeologiskNyt 5/2005 GeologiskNyt 4/2005 GeologiskNyt 3/2005 GeologiskNyt 2/2005 GeologiskNyt 1/2005 GeologiskNyt 6/2004 GeologiskNyt 5/2004 GeologiskNyt 4/2004 GeologiskNyt 3/2004 GeologiskNyt 2/2004 GeologiskNyt 1/2004 GeologiskNyt 5/2003 GeologiskNyt 4/2003 GeologiskNyt 3/2003 GeologiskNyt 2/2003 GeologiskNyt 1/2003 GeologiskNyt 6/2002 GeologiskNyt 5/2002 GeologiskNyt 4/2002 GeologiskNyt 3/2002 GeologiskNyt 2/2002 GeologiskNyt 1/2002 GeologiskNyt 6/2001 GeologiskNyt 1/2001 GeologiskNyt 6/2000 GeologiskNyt 5/2000 GeologiskNyt 6/1997 GeologiskNyt 5/1997 GeologiskNyt 4/1997 GeologiskNyt 3/1997

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.