Kemi - stoffer i grundvandet
	Grundvandsmodeller - modeller for grundvandets opførsel
	Begravede dale - gamle dale begravet af istiden
	Grundvand i udlandet
	Andet

”I det her område, har vi problemer med nikkel i drikkevandet” forklarer Susan Stipp og kører to fingre hen over et kort over Sjælland.

Den nye grænseværdi for arsen i dansk drikkevand er 10 g i hvert 1.000 tons vand, men selv den mængde giver en større kræftrisiko end vi normalt acceptere for stoffer i drikkevandet.

Epidemiologiske undersøgelser har vist, at grundstoffet arsen selv i små mængder kan forårsage alvorlige sygdomme. Grænseværdien i drikkevander derfor sænket til en femtedel af den tidligere værdi. Det giver en del problemer for grundvandet som drikkevandsressource. Artiklen er en pdf-fil på 453 kb

Af geolog Søren M. Kristiansen, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum; lektor Per Nørnberg, Geologisk Institut, Aarhus Universitet og kemiingeniør Loren Ramsay Watertech a/s, 8000 Århus C.

Ved Kerteminde er Fyns Amt ved at udarbejde en indsatsplan for grundvandet. Derfor var det relevant at se på, hvor godt sedimenterne over og i grundvandsmagasinet kunne fjerne nedsivende nitrat, og hvor mange år sedimentet forventes at kunne beskytte grundvandsmagasinet. Artiklen er en pdf-fil på 272kb

Af geolog ph.d. Lone Mossin, geolog Henrik Olesen og geolog Charlotte Greve fra Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Afd. for Grundvandsressourcer samt geolog Gunnar Larsen Fyns Amt, Miljø og Arealafdelingen, Grundvandskontoret.

I miljødebatten har der været meget fokus på kvælstof fra landbruget, men fosfor er et stigende problem på grund af stor tilførsel med husdyrgødning. Artiklen er en pdf-fil på 317 kb

Af ferskvandsbiolog Lisbeth Wiggers, Århus Amts Natur- og Miljøkontor

Grundvandets kemiske sammensætning indeholder information om, hvilke sedimenter grundvandet har været i kontakt med under nedsivningen, og hvilke processer der foregår i den umættede zone og i grundvandsmagasinet. Den kemiske sammensætning giver et indtryk af, hvor beskyttet grundvandsmagasinet er mod påvirkning fra jordoverfladen fx fra nedsivning af nitrat eller pesticider. Artiklen er en pdf-fil på 134 kb

Af geolog, PhD Lone Mossin og geolog Henrik Olesen, Dansk Geofysik A/S

De små private vandforsyningsanlæg er truet af forurening fra pesticider, nitrat og bakterier. Det viser en statusrapport fra en undersøgelse gennemført af 4 amter, GEUS Miljøstyrelsen. I undersøgelsen er der fundet pesticider i mere end halvdelen af drikkevandet fra ca. 600 små private vandforsyningsanlæg,som forsyner enkelte husstande. I drikkevandet er der også fundet coliforme bakterier. Artiklen er en pdf-fil på 204 kb

Geolog Walter Brüsch, GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Præcis viden om jordbunden er i dag nødvendig, da landmænd, skovejere og forvaltninger i stigende grad bruger detaljeret viden om jorden på markniveau. En ny metode med præcis kortlægning af jordbunden er derfor afprøvet i et område med særlige drikkevandsinteresser. Resultaterne viste, at eksisterende kort over jordbunden er upræcise, og at denne metode til jordbundskortlægning er med til at give bedre resultater ved modelberegninger af kvælstofudvaskning. Artiklen er en pdf-fil på 142 kb

Af Søren B. Torp, Søren M. Kristiansen, Mogens Greve og Tove Heidmann, Danmarks JordbrugsForskning.

Kilder er ofte omgivet af sagn, og farverige beretninger er knyttet til deres opståen og ry som lægedomskilder. Men måske er deres livgivende kraft en saga blot, for nu har den overfladenære forurening nået kilderne. Artiklen er en pdf-fil på 352 kb
Af geolog Margrethe Kristensen

Århus Amt har som det første amt i Danmark valgt at offentliggøre sine resultater fra den omfattende kortlægning af grundvandsressourcerne på internettet ved hjælp af 3D-grafik. På amtets hjemmeside er det muligt at bevæge sig rundt både over og under jordoverfladen og betragte de geologiske data fra alle vinkler – nærmest som i et computerspil. Artiklen er en pdf-fil på 746kb

Af geolog Lars N. Nebel, IGIS, geofysiker Tom F. Hagensen, Århus Amt, samt afdelingsleder Richard Thomsen, Århus Amt.

På flere lokaliteter med åbne kalkboringer i Himmerland er der identificeret forskelligt trykniveau i forskellige dybder i kalken. Dette er observeret ved Voldsted nordøst for Støvring og ved Ellidshøj sydvest for Svenstrup. Vores antagelse er, at der findes to magasiner i kalken med forskelligt trykniveau – adskilt af en lavpermeabel barriere. Artiklen er en pdf-fil på 593 kb

Af geofysiker Henrik Andersen og hydrogeolog Karsten Juul, begge Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, og geolog Anne Mette Nielsen, Nordjyllands Amt

I denne artikel ønsker vi at diskutere brugen af laterale bånd i forbindelse med tolkningen af geoelektriske og elektromagnetiske data. Vi vil indføre læseren i princippet bag LCItolkning og redegøre for de bagvedliggende begreber. Vi vil også beskrive de fordele, der kan opnås ved brugen af laterale bånd i datatolkningen, men vil også understrege, hvilke fejl båndene kan introducere, hvis ikke de anvendes rigtigt. Artiklen er en pdf-fil på 796 kb

Af geofysiker Lars Hjortshøj Jacobsen og geofysiker Anders Edsen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, og geofysiker Esben Auken, GeoFysikSamarbejdet

På en ny hjemmeside (www.djfgeodata.dk) er Danmarks JordbrugsForsknings data om bl.a. jordbundsforhold, landskab, tekstur og arealanvendelse nu offentligt tilgængelige. Oplysningerne dækker al landbrugsjord i Danmark og er stedbestemte, så det er let at søge og bruge sammen med andre kort. Potentielle brugere er mennesker som arbejder med eller interesserer sig for landbrug og natur. Artiklen er en pdf-fil på 270 kb

Af Mette B. Greve , Mogens H. Greve Søren M. Kristiansen, Danmarks JordbrugsForskning

En konceptuel model udgør en drejebog for, hvordan et givent hydrologisk system skal fortolkes og modelleres. Artiklen fortæller om arbejdet med konfirmering af de konceptuelle modeller for Øerne og Jylland. Artiklen er en pdf-fil på 1,1 mb

Af Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver og Per Nyegaard, geolog, GEUS

Hvor går grænsen for, hvor meget vand vi kan hente op fra grunden? Hvor meget kan vi pumpe op uden at reducere sommervandføringen med mere end 10 %? Hvad betyder udviklingen i forureningen for drikkevandsressourcens størrelse? Artiklen er en pdf-fil på 1,2 mb

Af Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

I løbet af ét døgn – fra den 1. til den 2. juni 2002 – forsvandt vandet i en ca. 20 x 75 m stor sø vest for ejendommen Frisbækvej 13 i Nørre Snede. Søen var op til omkring 2,5 meter dyb. Sættes den gennemsnitlige vanddybde til 1,5 meter svarer det til, at der forsvandt en samlet vandmængde på omkring 20 x 75 x 1,5 = ca. 2.300 m3. Artiklen er en pdf-fil på 482 kb

Af geolog Gudike Primdahl, Dansk GeoservEx a/s

Præcis viden om jordbunden er i dag nødvendig, da landmænd, skovejere og forvaltninger i stigende grad bruger detaljeret viden om jorden på markniveau. En ny metode med præcis kortlægning af jordbunden er derfor afprøvet i et område med særlige drikkevandsinteresser. Resultaterne viste, at eksisterende kort over jordbunden er upræcise, og at denne metode til jordbundskortlægning er med til at give bedre resultater ved modelberegninger af kvælstofudvaskning. Artiklen er en pdf-fil på 142 kb

Af Søren B. Torp, Søren M. Kristiansen, Mogens Greve og Tove Heidmann, Danmarks JordbrugsForskning.

Århus Amt er i lighed med landets øvrige amter i gang med en omfattende kortlægning af grundvandsressourcerne i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder). Disse områder er beskrevet ved et antal indsatsområder, for hvilke der skal udarbejdes indsatsplaner med henblik på beskyttelse af fremtidens drikkevandsressourcer. Artiklen er en pdf-fil på 1,9 mb.

Af Verner Søndergaard, Århus Amt; Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Richard Thomsen, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Ole Bjørslev Nielsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

I den foregående artikel kiggede vi på to af de metoder, der er benyttet i forbindelse med kortlægning af grundvandsressourcerne i Århus Amt. Der så vi, hvordan der i Århus Nord og ved Hadsten ved hjælp af geofysiske metoder er blevet identifi ceret et imponerende netværk af begravede dale, og vi sluttede af med at omtale, hvordan disse dales indfyldning på baggrund af fingrusanalyser er blevet henført til forskellige glaciationer. Artiklen er en pdf-fil på 361 kb.

Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut, Aarhus Universitet; Ole Bjørslev Nielsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet og Richard Thomsen, Århus Amt

Århus Syd-området er et ca. 150 km2 stort område sydvest for Århus i Århus Amt, som er blevet kortlagt i perioden fra 2003 til 2006 (Århus Amt, 2006). Formålet med kortlægningen er at vurdere den fysiske og kemiske tilstand af grundvandsmagasinerne samt den naturlige beskyttelse, sådan at der senere kan udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Der er i den forbindelse udført forskellige undersøgelser i området. Artiklen er en pdf-fil på 835 kb

Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette Sørensen (tidl. Sedimentsamarbejdet, nu Rambøll), Christian Kronborg og Ole Bjørslev Nielsen (Geologisk Institut, Aarhus Universitet)

I denne artikel ønsker vi at diskutere brugen af laterale bånd i forbindelse med tolkningen af geoelektriske og elektromagnetiske data. Vi vil indføre læseren i princippet bag LCItolkning og redegøre for de bagvedliggende begreber. Vi vil også beskrive de fordele, der kan opnås ved brugen af laterale bånd i datatolkningen, men vil også understrege, hvilke fejl båndene kan introducere, hvis ikke de anvendes rigtigt. Artiklen er en pdf-fil på 796 kb

Af geofysiker Lars Hjortshøj Jacobsen og geofysiker Anders Edsen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, og geofysiker Esben Auken, GeoFysikSamarbejdet

De jysk-fynske amters Grundvandssamarbejde har igennem de seneste 6 år udført en kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. Grundvandssamarbejdet giver mulighed for at få gennemført mere regionalt dækkende projekter på tværs af amtsgrænserne, og de begravede dalsystemer respekterer jo netop ikke amtsgrænser. Artiklen er en pdf-fil på 198 kb

Af geolog Peter Sandersen, Watertech og geolog Flemming Jørgensen, Vejle Amt

Et godt kendskab til de begravede dale er af stor betydning, især indenfor grundvandskortlægning. Derfor har de jyske amter udarbejdet en ny rapport om forekomsten af begravede dale i Jylland. Artiklen er en pdf-fil på 545 kb

Af geolog Flemming Jørgensen, Vejle Amt og geolog Peter Sandersen, WaterTech a/s

Under Nordsøens bund skjuler sig et system af begravede, kvartære dale, tilsyneladende af samme type som dem, der spiller en stadig større rolle som drikkevandsmagasiner inde på land. Artiklen er en pdf-fil på 971 kb

Af Mads Huuse & Holger Lykke-Andersen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet og Steen Thomsen, Sønderjyllands Amt

Tsunamien, som opstod efter det kæmpemæssige underjordiske jordskælv tæt ved Sumatra i det Indiske Ocean d. 24. december, 2004, forårsagede pludselig og vidtomfavnende død og ødelæggelser i sit umiddelbare kølvand i de omkringliggende lande[a]. Men efter bølgerne havde trukket sig tilbage, stod det klart, at noget andet var stærkt medtaget af tunamien, som indirekte ville påvirke den lokale befolkning i lang tid efter, nemlig grundvandet og vandforsyningen. Hele artiklen

Af seniorforsker Karen G. Villholth, IWMI

Tre år med tørke og endnu flere med krig kan mærkes på Afghanistan. Vejen til genoprejsning af befolkningens selvværd går blandt andet igennem en forbedret vandforsyning. Danske og internationale hjælpeorganisationer er i fuld gang med opgaven. Artiklen er en pdf-fil på 295 kb

Af geolog Louise Halkjær, GeologiskNyt

Floden Nakanbé og dens bifloder er af stor national betydning for Burkina Faso, selvom der kun er vand i den i halvdelen af året. Herfra kommer vandforsyningen til hovedstaden Ouagadougou, og floden leverer vand til kunstig vanding, vandkraft og lokale drikkevandsforsyninger i området. Artiklen er en pdf på 33 kb

Af Hans Christian Ammentorp, Chefingeniør FMD, DHI Vand & Miljø

Det er nyt at tænke på vandressourceforvaltning (VRF) i tredjeverdenslande. De har jo først og fremmest problemer med den primære vandforsyning. Da folk normalt ikke betaler den fulde pris for vandforsyningen, er der ikke rigtigt overskud til at bekymre sig for, om vand som sådant bør koste noget. Artiklen er en pdf på 88 kb

Af Karen Helveg Petersen, Carl Bro A/S

Der er to store danske landsbyvandprojekter i gang i Burkina Faso. Specielt udførelse af boringer med håndpumper er et vellykket projekt, fordi det er en relativt simpel teknologi, som også kan vedligeholdes af lokalbefolkningen. Fordelen ved en boring fremfor en brønd er, at risikoen for forurening er mindre. Der er projekteret 340 boringer med håndpumper i et område på størrelse med Fyn. Artiklen er en pdf på 900 kb

Af Jørgen Knudsen, COWI, Ouagadougou

Det danskstøttede GIRE-projekt bygger på tidligere projekter og har til formål at etablere et integreret vandressourceforvaltningssystem, der stemmer overens med de strategier, den burkinske regering har vedtaget; en større proces, der krævede overblik over eksisterende ressourcer og behov. Der blev derfor lavet en omfattende statusrapport over vandressourceforholdene. Artiklen er en pdf på 153 kb

Af Karl A. Jørgensen, Rambøl, Niels H. Ipsen, DHI, J. Thiombiano, projektdirektør og J.L. Frerotte, chefrådgiver

Det er en krævende opgave at søge efter vand i Burkina Faso; der skal feltbesøg til at vurdere terræn, og der skal analyseres satellitbilleder og geologiske kort. Der skal foretages geofysiske undersøgelser, og det har vist sig, at de gode, gamle metoder med længdeprofiler og dybdesonderinger stadig er afgørende i den endelige vurdering. Artiklen er en pdf på 317 kb

Af S. Diallo, Sahelconsult, K.A. Jørgensen, Rambøll

I Burkina Faso åbner man ikke bare for vandhanen og bruger løs; det er der ikke vand nok til. Ét af problemerne består i, at en del byer ligger forkert i forhold til grundvandsmagasinerne. Et andet er den svingende nedbørsmængde, der resulterer i overforbrug i forhold til kapaciteten. Også geologisk set er eftersøgningen på vand besværlig. Men det kan lade sig gøre. Artiklen er en pdf på 528 kb

Af G. Bassolé(1), G. Compaoré(2), K.A. Jørgensen(3), B. Kinda(1), M. Kone(1) og N. Wodschow(4). (1) Office Nationale d’Eau et Assainissement (ONEA), Service Gestion des Resources (SGR), Burkina Faso. (2) SAHEL Consult, Ingenieurs Conseils, Ouagadougou, Burkina Faso (3) Rambøll, Virum. (4) NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere, Allerød

Den burkinske vandforvaltning er delt ind i forskellige direktioner, der varetager hver deres område. Artiklen er en pdf på 19 kb

Af Karl A. Jørgensen, Rambøll

Århus Amt er i lighed med landets øvrige amter i gang med en omfattende kortlægning af grundvandsressourcerne i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder). Disse områder er beskrevet ved et antal indsatsområder, for hvilke der skal udarbejdes indsatsplaner med henblik på beskyttelse af fremtidens drikkevandsressourcer. Artiklen er en pdf-fil på 1,9 mb.

Af Verner Søndergaard, Århus Amt; Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Richard Thomsen, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Ole Bjørslev Nielsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

I den foregående artikel kiggede vi på to af de metoder, der er benyttet i forbindelse med kortlægning af grundvandsressourcerne i Århus Amt. Der så vi, hvordan der i Århus Nord og ved Hadsten ved hjælp af geofysiske metoder er blevet identifi ceret et imponerende netværk af begravede dale, og vi sluttede af med at omtale, hvordan disse dales indfyldning på baggrund af fingrusanalyser er blevet henført til forskellige glaciationer. Artiklen er en pdf-fil på 361 kb.

Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut, Aarhus Universitet; Ole Bjørslev Nielsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet og Richard Thomsen, Århus Amt

Århus Syd-området er et ca. 150 km2 stort område sydvest for Århus i Århus Amt, som er blevet kortlagt i perioden fra 2003 til 2006 (Århus Amt, 2006). Formålet med kortlægningen er at vurdere den fysiske og kemiske tilstand af grundvandsmagasinerne samt den naturlige beskyttelse, sådan at der senere kan udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Der er i den forbindelse udført forskellige undersøgelser i området. Artiklen er en pdf-fil på 835 kb

Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette Sørensen (tidl. Sedimentsamarbejdet, nu Rambøll), Christian Kronborg og Ole Bjørslev Nielsen (Geologisk Institut, Aarhus Universitet)

Fra årtusindskiftet og frem er der i den vestlige verden blevet drukket stadig mere flaskevand. I Danmark lå forbruget i perioden 1995-2001 på 8.000-20.000 m3 årligt, men er siden steget til ca. 60.000 m3 om året. Der er også kommet eksklusive danske og udenlandske produkter på markedet i designede fl asker, der fås på caféer og restauranter. I danske storbyer er der kommet vandbarer, og restauranter har egentlige vandkort med et bredt udvalg. Artiklen er en pdf-fil på 475 kb

Af geolog Gunnar Larsen, Fyns Amt

Skal man som amtsgeolog eller geolog i rådgiverbranchen foretage kortlægninger af drikkevandsmagasiner, forureninger eller råstoffer i Danmark, arbejder man oftest i de kvartære sedimenter. Det er derfor en god idé at tilegne sig et godt kendskab til de miljøer og naturkræfter, som har produceret Danmarks kvartære lagpakke. Artiklen er en pdf-fil på 1 mb

Af geolog Hanne Birch Madsen, Nordjyllands Amt og geolog Ole Silkjær, Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S

	Tilbage til artikler på geologisknyt.dk Dinosaurjagt på Grønland GeologiskNyt 5/2006 GeologiskNyt 4/2006 GeologiskNyt 3/2006 GeologiskNyt 2/2006 Geologisknyt 1/2006 GeologiskNyt 6/2005 GeologiskNyt 5/2005 GeologiskNyt 4/2005 GeologiskNyt 3/2005 GeologiskNyt 2/2005 GeologiskNyt 1/2005 GeologiskNyt 6/2004 GeologiskNyt 5/2004 GeologiskNyt 4/2004 GeologiskNyt 3/2004 GeologiskNyt 2/2004 GeologiskNyt 1/2004 GeologiskNyt 5/2003 GeologiskNyt 4/2003 GeologiskNyt 3/2003 GeologiskNyt 2/2003 GeologiskNyt 1/2003 GeologiskNyt 6/2002 GeologiskNyt 5/2002 GeologiskNyt 4/2002 GeologiskNyt 3/2002 GeologiskNyt 2/2002 GeologiskNyt 1/2002 GeologiskNyt 6/2001 GeologiskNyt 1/2001 GeologiskNyt 6/2000 GeologiskNyt 5/2000 GeologiskNyt 6/1997 GeologiskNyt 5/1997 GeologiskNyt 4/1997 GeologiskNyt 3/1997

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.