Nyhedsklip fra maj 2006
Links der ikke virker, skyldes at kilden har fjernet artiklen fra deres site. Hvor referencen ikke er et link, er historien fjernet fra kildens site.
Vi bruger forkortelse for de almindeligste kilder: JP er Jyllands-Posten, Pol er Politiken, Ing er Ingeniøren, MIM er miljøministeriet, SNS er Skov- og Naturstyrelsen, GEUS er Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Bør er Børsen, MT er Miljøtinget, Ber er Berlingske Tidende, Åhs er Århus Stiftstidende.
31. maj 2006
| | | Paradis på Nordpolen
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Nordpolen var tropisk paradis
For 55 mio. år siden var der palmer, primitive alligatorer og myg på Nordpolen. Klimaet var langsomt blevet varmere over millioner af år, men for netop 55 mio. år siden steg temperaturen voldsomt. ”Det var nok et tropisk paradis, men myggene var sandsynligvis så store som dit hoved”, siger Yale-professor Mark Pagani til en journalist fra AP. Pol
Færre oliepenge pga. mindre nordsøolie
Transport- og energiminister Flemming Hansen har givet oppositionen en forklaring på, hvorfor staten har fået 5,1 mia. kr. mindre end forventet fra nordsøolien i de foregående år: Der er produceret mindre olie end forventet. Oppositionen er dog ikke overbevist og vil nu vide, hvorfor der er produceret mindre olie. Pol
Jordskælv i Indonesien
Se samlet ovesigt.
29. maj 2006
| | | Merapi i udbrud
Foto: Tom Pfeiffer
Volcano Tours
|
Merapis udbrud tiltager
Den indonesiske vulkan Merapi har været i udbrud siden april, og udbruddet ser ud til at tage til efter lørdagens jordskælv i regionen. Antallet af rødskyer fra krateret er tredoblet og der kommer også flere laviner af glødende lava fra vulkanen. Pol
Jordskælv i Indonesien
Se samlet ovesigt.
Vulkanudbrud på Comorerne
Vulkanen Mount Karthala i østaten Comorerne i Det Indiske Ocean er i udbrud. Indbyggerne i hovedstaden Moroni sagde, at de kan se lavaen. Comorerne ligger 300 km fra Østafrika. JP Pol
Staten går glip af olie-milliarder
Danmark burde have fået 21,9 mia. kr. ekstra i statskassen de seneste to år som følge af de eksploderende oliepriser, men har kun fået 16,8 mia. kr. Regnestykket ligger i et fortroligt notat fra Skatteministeriet og Energiministeriet. Ifølge notatet stiger overskuddet hos DUC-partnerne langsommere end hvad den stigende oliepris forudsætter. Energiminister Flemming Hansen (K) er nu kaldt i samråd. Ing JP
26. maj 2006
| | | Vindmøller eller atomkraftværker
Foto: Steen Laursen
|
Kernekraft eller vindenergi
To moderne reaktorer på hver 1.000 MW leveret som et nøglefærdigt produkt af en vesteuropæisk leverandør, det er en realistisk løsning på kernekraft i Danmark i 2020. Det mener professor Povl L. Ølgaard og civilingeniør Paul-Frederik Bach. Men den danske energiproduktion kan ikke støtte sig på både atomkraft og vindenergi, mener de to. ”Systemerne kan ikke designes til begge dele på en gang, uden at det får ganske alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ing
Lille jordskælv rammer Stockholm
Mange stockholmere blev vækket af et brag kort efter midnat. Politiet regnede med, at det var en eksplosion og sendte en helikopter op for at lokalisere ild eller røg. Først op på formiddagen viste det sig, at der var tale om et mindre jordskælv. Skælvet målte godt 2 på Richterskalaen og gav ingen materielle skader. Pol dagbladet
EU gavner dansk miljø
I løbet af 12 år op til 2005 vedtog EU i alt 187 retsakter på miljøområdet. Af dem har 81 styrket beskyttelsen af Danmarks miljø, mens to har svækket den. De resterende 104 retsakter har været neutrale. I den periode har Danmark benyttet sig af miljøgarantien for at opretholde det danske niveau. Pol
Konkrete planer for fusionsenergi
Under navnet ITER skal en fusionsreaktor bygges i det sydlige Frankrig. De nødvendige 35 mia. kr. til projektet kommer fra EU, Kina, Indien, Japan, Sydkorea, Rusland og USA. En fusionsreaktor laver energi ved at smelte lette atomkerner sammen til tungere. Det giver mindre radioaktivt affald end traditionelle fusionsreaktorer, der spalter tunge atomkerner. Pol
24. maj 2006
| | | Plakat fra Alsgade Skole i København
|
Drikkevand DNA-analyseres
Teknologisk Institut har udviklet en metode til at overvåge drikkevand og finde kilder til forurening ved hjælp af DNA-analyse. Hvis man kender DNA fra bakterierne i vandet, er det lettere at finde ud af, hvor de kommer fra. Ing
Oversvømmelser i Thailand
Styrtregn har udløst voldsomme oversvømmelser og jordskred i Thailand. Mindst 27 mennesker er omkommet og 61 andre er fortsat meldt savnet efter oversvømmelser tirsdag ramte flere af Thailands nordlige provinser. Pol JP
Hillary Clinton vil have ethanol
USA's tidligere førstedame, Hillary Clinton, ønsker en halvering af den ventede import af olie i 2025. I dag importerer USA 13,7 mio. tønder olie hver dag og importen ventes at stige til 15,6 mio. tønder i 2025. Reduktionen skal ske gennem et øget forbrug af ethanol-baseret benzin. JP
23. maj 2006
| | | Grøn energi til USA
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Sælg grøn energi til USA
Den danske ambassadør i USA anbefaler danske energivirksomheder at satse på det amerikanske marked. USA forbruger 25 % af verdens olie, men producerer kun 2 %. Alligevel har landet hidtil holdt sig til netop olie og gas. Men Friis Arne Petersen begrunder sin anbefaling med et gradvist holdningsskift i både erhvervsliv, befolkning og den politiske verden. Pol
Canada på vej ud af Kyoto-aftalen
Miljøministeren i Canadas nye konservative regering Rona Ambrose sagde søndag, at Canada ikke kan opfylde sine mål i Kyoto-aftalen. Miljøorganisationer anklager derfor regeringen for at sabotere Kyoto-aftalen, og EU lægger pres på Canada for at holde landet inden for Kyoto-aftalen. JP Pol
En halv mio. i bøde for skader på Hesselø
De tiltalte i sagen om Hesselø har uagtsomt beskadiget fortidsminder og forringet naturens tilstand på øen. Desuden bør Weibel straffes, fordi firmaet ikke stoppede arbejdet, da Frederiksborg Amt krævede det, mener anklagemyndigheden. JP Pol
22. maj 2006
| | | 57 fanget i kulmine
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
57 i oversvømmet kinesisk kulmine
I torsdags blev Xinjing-kulminen i Kinas nordlige Shanxi-provins oversvømmet og ledelsen oplyste, at fem arbejdere var fanget under jorden. Men nu ser der ud til at være mindst 57 der nede. Ledelsen underdrev ulykken ved at sætte tallet på savnede lavt. Samtidig fjernede de pårørende fra minenes område, så de ikke kunne tale med medierne. Ni direktører er nu anholdt og resten af ledelsen er på flugt. Officielle tal siger, at 5086 kulminearbejdere blev dræbt ved ulykker i Kina i 2005. JP Pol
Køb aflad for CO2
Københavns Energi giver nu danskere med ondt i CO2-samvittigheden mulighed for at købe aflad for deres synder. Pengene fra afladsbrevene går til solfangere. Pol
19. maj 2006
CO2-succes skyldes regnefejl
Den europæiske industri slap mindre CO2 ud i 2005 end den havde tilladelse til, og det er ikke bare godt nyt. For tilladelserne er blevet for høje, pga den måde de er beregnet på og de data de bygger på. Forskning.no
18. maj 2006
| | | Penge til biobrændsel
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
200 mio. kr. til biobrændsel
Regeringen er nu parat med 200 mio. kr. til forskning i biobrændsel og den håber, at det kan være med til at skabe en ny dansk eksportsucces. ”Langt om længe”, siger professor Birgitte Kjær Ahring fra Danmarks Tekniske Universitets Videnscenter for Affald. Hun tror de høje oliepriser har tvunget politikerne til handling. Pol
Merapi varmer op igen
Den indonesiske vulkan Merapi er i udbrud. De seneste dage er udbruddet gået lidt i stå, men nu ser det ud til, at det atter tager til i styrke. Pol
Klippeplaneter fundet
Stjernen HD 69830 har en planet i en afstand, som tillader planeten at have vand og dermed måske også liv. ”Solsystemet indeholder mindst tre planeter foruden et asteroidebælte”, siger den norske astronom Knut Jørgen Røed Ødegaard. ”Mindst to af planeterne er stenplaneter af samme type som vores egen klode, men noget større”. Han anslår, at planeterne vejer mellem 10 og 18 gange så meget som Jorden. Det nye solsystem ligger over 40 lysår borte og er en del af stjernebilledet Akterstavnen, også kaldet Puppis. JP Pol
Maersk køber borerig
A.P. Møller vil have en semi-submersible borerig til boring på dybt vand. Den nye rig forventes leveret i første kvartal 2010. Riggen er bygget til at operere på vanddybder op til tre km, og den er designet til områder som Vestafrika, Brasilien, Den Mexicanske Golf og Sydøstasien. JP
Kraftigt jordskælv ramte stillehavet
Et jordskælv på 7,4 på richterskalaen ramte tirsdag et ubeboet ø-område knap 300 km syd for Raoul-øerne. Skælvet udløste et varsel om mindre tsunamier. Hegnar
Tonga ramt af efterskælv under øvelse
Medens en række ø-stater i Stillehavet lavede en tsunami øvelse, blev øen Tonga meget passende ramt af et mindre jordskælv. Det var et efterskælv til et stort jordskælv på 7,8 på richterskalaen, som ramte øerne den 4. maj i år. tv2.no
17. maj 2006
Dansk bioenergi-selskab
Firmaet Hedegaard danner et bioenergi-selskab. Ud fra olieholdige frø skal det producere koldpresset vegetabilsk olie til brug i modificerede dieselmotorer. Det nye firma kommer til at hede Rapsonol. Firmaet starter produktionen i løbet af tredje kvartal og det fokuserer i første omgang på eksport. JP Ing
Forgyldt for at sidde i en guldmine
De to minearbejdere, som tilbragte to uger i en sammenstyrtet guldmine på Tasmanien, får nu to mio. australske dollar for at optræde i et tv-program. Det svare til omkring ni mio. danske kroner. JP Pol | | | | Olie fra frø
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
|
16. maj 2006
Marapi vulkanens udbrud aftager
Vulkanen Merapi har været i udbrud i en uge. I weekenden tog udbruddet til, og i går dryssede store mængder aske ned over marker og huse omkring vulkanens fod, mens lava bevægede sig ned ad bjergsiden. I dag kommer der mindre aske end i weekenden, men vulkanologerne er alligevel ikke sikker på, hvordan udbruddet vil udvikle sig. Merapi er en af de mest aktive vulkaner i Indonesien. JP Pol
15. maj 2006
| | | CO2 rammer Afrika
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
CO2 udslip rammer Afrika
Tørke, konflikt og oversvømmelser som følge af globale klimaforandringer truer befolkningen syd for Sahara, hvor op mod 180 mio. kan dø inden århundredets udgang. Ifølge rapporten vil klimaforandringerne desuden tvinge millioner på flugt. ”De rige lande må tage ansvaret for at have skabt dette problem og reducere CO2-udslippet radikalt”, hedder det i rapporten The Climate of Poverty: fact, fears and hope. Pol
Indonesisk vulkan kan eksplodere
Den indonesiske vulkan Gunung Merapi, ildbjerget, er i udbrud. Lava strømmer ned ad vulkankeglen, som udsender skyer af aske. Samtidig bygger vulkanen et voldsomt tryk op i sit indre, og vulkanologer forudser et voldsomt udbrud, når laveproppen over trykket brister. ”Man kan se det som en prop i en flaske, der bliver rystet”, forklarer Michael Ramsey, professor ved Pittsburgh Universitet. Han mener, at trykket i vulkanen kun kan kan føre til en dramatisk slutning. Myndighederne kæmper for at evakuere beboerne, som stoler mere på naturens tegn end videnskaben. JP Pol
EU skal rustes bedre mod katastrofer
Europas udenrigs- og forsvarsministre drøfter i dag en ambitiøs plan om en ny udrykningsstyrke og fælles kommandocentral, som skal forbedre EU's indsats efter naturkatastrofer. Tsunami katastrofen i Asien i 2004 er en del af baggrunden for den nye plan. JP
Øresund er stadig aktiv
Den finoskandiske randzone begynder i Oslo Fjorden og fortsætter ned mellem Danmark og Sverige, og den er stadig aktiv. Hvert år registrerer forskerne masser af små jordskælv. Grundfjeldet på den svenske side er hævet to en halv kilometer i forhold til det danske. JP
10. maj 2006
Nyt havbad med gammelt vand
Et kurbad med 240 mio. år gammelt geotermisk vand hentet fra undergrunden vil trække besøgende fra hele København til Sydhavnen. Det mener arkitektfirmaet Gottlieb og Palludans i hvertfald. JP
|
9. maj 2006
Minearbejdere gravet fri efter to uger
Efter 14 dage på bunden af en én km dyb tasmansk guldmine er Brant Webb og Todd Russell nu tilbage på overfladen. Minearbejderne fik forsyninger igennem et smalt boret hul, mens redningsmandskab gravede en tunnel ind til dem. Minen styrtede sammen omkring dem og det stålbur, de arbejdede i, under et mindre jordskæv den 25. april. En tredje kollega døde under skælvet. Pol
Indien sender rumfartøj til Månen
Et ubemandet indisk rumfartøj skal finde mineraler og is på Månens overflade. Rumskibet Chandrayaan-1 skal kortlægge klodens overflade, og planen er at sende det i kredsløb i 2007 eller 2008. Indien indledte sit rumprogram i 1972 og har hidtil støttet sig til Rusland, men det nye projekt er i samarbejde med NASA. Pol | | |
| Op til overfladen
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
|
8. maj 2006
Jordskælv i sydlige Iran
Mindst 80 mennesker blev kvæstet og mange hjem blev ødelagt, da et jordskælv rystede byen Zarand i det sydlige Iran. Jordskælvet blev målt til 5,2 på richterskalaen. Ifølge iransk tv var der frygt for, at miner i området ville styrte sammen og spærre minearbejdere inde. JP Pol
Benzin ved gensplejsning
På universitetet Harward har en gruppe forskere fået penge til at udvikle en metode til benzin produktion ud fra vand, CO2, bakterier, næringssalte og sollys. ”I løbet af et par år kan vi være klar med de særlige gensplejsede bakterier, der skal til - og inden for ti år bør det være muligt at fremstille benzin på denne måde”. Det mener biofysiker Morten Sommer, som deltager i projektet. Projektet skal gøre USA mindre afhængig af fossile energikilder. JP Pol
Pileskov som renseanlæg
Den Økologiske Landsby i Torup ved Hundested vil for fremtiden være selvrensende. En skov af hårdfør energipil skal gøre det af med spildevandet fra landsbyens 73 husstande og det nye forsamlingshus med fælles vaskeri. JP
5. maj 2006
| |
| Risiko for mere ørken
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Ørkenvand under København
For 240 mio. år siden var København en ørken gennemskåret af vilde floder. Det afslører en boring på Amager. ”I løbet af forholdsvist få mio. år kan et område flytte sig”, siger Minik Rosing, som er direktør for Geologisk Museum. ”Det område, som Skandinavien nu ligger på, lå for hundreder af mio. år siden der, hvor Australien ligger i dag”. JP
Varmere på Jorden
Om bare 45 år vil Jorden være tre grader varmere, mener FN’s Klimapanel, IPCC. Dermed kan op imod 400 mio. mennesker blive ramt af ørkendannelse. Andre forskere mener, at polernes is desuden vil smelte og havene derfor stige med 80-90 meter. JP Pol
Efterskælv ved Tonga-øerne
Jordskælvet på Tonga-øerne er nu sat til 7,9 på richterskalaen, og det blevet fulgt af tolv efterskælv på op til 6 i styrke. Hovedskælvet udløst et tsunami varsel, men det har ingen af efterskælvene gjort. JP Pol
Landmænd spreder diselolie
For at undgå, at gyllen skummer, når den hældes fra beholderen til gyllesprederen, tilsætter mange landmænd spildolie eller dieselolie. Det er ulovligt at tilsætte mineralsk olie til gylle, fordi olien er miljøfarlig. Konsulent ved landbrugets rådgivningscenter i Skejby, Thorkild Birkmose, anbefaler vegetabilsk olie, som ikke er miljøfarligt. Pol
4. maj 2006
| | | Mærkning af granit
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Kinesisk granit skal mærkes
SF og Enhedslisten beder ministre om at gå ind i sagen om billig kinesisk granit, der produceres under elendige arbejdsforhold. ”Vi får aldrig en mere retfærdig verden, hvis vi undlader at købe de fattige landes produkter. Vi kan hjælpe ved at købe mest muligt hos de bedste kinesiske virksomheder, men det kræver, at vi ved, hvem der er de bedste”, siger Steen Gade fra SF. JP Pol
Godt badevand i år
Årets badevandskort fra Miljøstyrelsen viser, at blot 8,3 km af Danmarks i alt 5.000 km badestrand er uegnet til badning på grund af forurening. Se listen over forurenede strande i Politiken. JP Pol
Tsunami varsling virker
Øgruppen Tonga i den sydlige del af Stillehavet blev i går ramt af et kraftigt jordskælv. Amerikanske myndigheder advarede om risiko for en efterfølgende tsunami, men ca. tre timer senere afblæste de atter varslet. Tsunami varslerne viser, at der er et varslingssystem i området og at det bliver taget alvorligt. ”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at opleve temmelig mange varslinger i de næste år”, siger Hans Thybo fra GEUS i København. ”Myndighederne rundt omkring har nok overset risikoen, fordi der går så lang tid imellem. Det, man kan frygte, er, at de vil glemme det lidt igen, hvis der går mange år uden at vi oplever en ny tsunami”. JP Pol
Bøde for landingsbane på Hesselø
Anklagemyndigheden kræver bødestraf til ejeren af Hesselø, der opførte mole, bro og landingsbane på den fredede ø. ”Jeg er skrækkeligt ked af det, der er sket derude. Jeg har simpelthen ikke været tilstrækkeligt orienteret om de særlige regler, der gjaldt på øen”, sagde Erik Tingleff Larsen i retten. Alle installationer er nu fjernet, men skaderne nå natur og fortidsminder er blivende. Pol
3. maj 2006
| | | Granitflise
Foto: Steen Laursen
|
Granit skader helbredet i Kina
Ifølge Danmarks Statistik er importen af kinesiske granitsten steget fra 4 ton i 1988 til 77.000 ton i 2005. Men stenene bliver giver gigt, støvlunger og andre sygdomme til arbejderne i Kina, hvor sikkerhedsudstyr og arbejdsmiljø er en by i Rusland. Pol
Iran finder uran
Iran har fundet uranmalm til landets kontroversielle atomprogram tæt på havnebyen Bandar Abbas i det sydlige Iran. ”Vores foreløbige overslag viser, at den nye mine indeholder betydelige mængder uranmalm, der sætter os i stand til at producere omkring 30 ton raffineret uranmalm om året”, siger Irans vicepræsident og direktøren for Atomenergiorganisationen, Gholam Reza Aghazadeh. JP Pol
Dværgmennesket fra Flores
I år 2004 annoncerede forskere deres fund af de fossile rester af et dværgmenneske, som levede på den lille ø Flores i Indonesien for blot 12.000 år siden. Flere fund af små skeletter bekræfter, at der er tale om en helt ny menneskeart. JP
Busser på biobrændsel
De stærkt stigende priser på diesel til bl.a. busdriften, får nu SF-rådmand i Århus Dorthe Laustsen til at stille forslag om en tænketank, der skal finde alternative brændstofkilder. Det kan være biobrændsel i form af planteolie, biomasse, ethanol eller brint. JP
Nye badestrande i modvind
Tre mindre strande i Nordsjælland er på tegnebrættet. De skal ligge ud for det såkaldte Springforbiområde mellem Trepilevej og Strandmøllekroen, men de er løbet ind i lokal modstand. JP
Robotter mod sprøjtemidler
Ny robotteknologi gør det muligt at skære dramatisk ned på landbrugets forbrug af sprøjtemidler. Når robotterne overtager sprøjtearbejdet i marken, kan man præcisionssprøjte og nøjes med én dråbe ukrudtsmiddel på hver plante, forklarer forskningschef Svend Christensen ved Danmarks Jordbrugsforskning. JP
2. maj 2006
| | | Kamp om gas
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Gasindustri nationaliseret i Bolivia
Bolivias præsident Evo Morales har udstedt et dekret om nationalisering af landets olie- og naturgas, og han truet med at fordrive de selskaber, der ikke anerkender statskontrollen. ”Dette er bare begyndelsen. I morgen kommer turen til mineindustrien, så skovbruget og i sidste ende alle de naturressourcer, vores forfædre kæmpede for”, sagde Morales. Pol
Temperaturer for alle
Forskere og organisationer slynger om sig med globale temperaturanalyser, men hvilke data ligger bag? Nu har norske Sigmund Hov Moen lagt klimadata fra hele verden på internettet, så enhver kan kigge med. Siden hedder: rimfrost.no forskning.no
Kinesisk gletscher smelter
Gletscheren på Kinas Qinghai-Tibet Plateau svinder hastigt. Global opvarmning får den til at smelte med syv procent om året. I værste fald kan det på sigt forvandle tundraen i Tibet og det omkring liggende højland til ørken, siger professor Dong Guangrong fra Det Kinesiske Videnskabernes Akademi. JP
Radikal energiomlægning
Danmarks energiforbrug skal halveres før år 2050, brugen af fossil energi skal reduceres med 80% og vedvarende energi skal derefter udgøre to tredjedele af Danmarks energiforsyning. Det mener de Radikale. Udgifterne til den omlægning skal betales af indtægterne fra nordsøolien. Pol
1. maj 2006
| | | Saudisk benzinhane
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Benzinprisen falder 30% i Saudi-Arabien
For at forbedre levestandarden blandt saudiarabere har landets konge besluttet at reducere prisen for benzin med 30%. Dermed kommer en liter benzin ned på ca. 95 øre. Pol
Limfjorden har fået det bedre
Miljøet i Limfjordens forbedres i takt med, at fjorden får mindre kvælstof fra oplandene. Men skal miljøet i top, skal tilførslen af næringsstoffer som kvælstof og fosfor begrænses endnu mere end Vandmiljøplan III kræver. Det viser en ny analyse fra Danmarks Miljøundersøgelser. JP Pol
Begravede minearbejdere reddet
Efter seks døgn under jorden i en guldmine i Beaconsfield på det sydlige Tasmanien er to minearbejdere nu fundet i live. Efter at redningsfolkene har gravet en 36 meter land tunnel og fundet liget af en tredje minearbejder, kom de i kontakt med de to overlevende. Med lidt held er de to gravet fri i dag. Pol
Fire dræbt af jordskred i Italien
Et jordskred på øen Ischia har dræbt mindst fire mennesker, og flere frygtes fanget under murbrokker. Jordskreddet blev udløst af kraftig regn i området. Uvejret oversvømmede også forretninger og restauranter på øen, som er blandt de mest populære turistmål i Napolibugten. Pol
|