|
Nyhedsklip fra april 2007
Links der ikke virker, skyldes at kilden har fjernet artiklen fra deres site. Hvor referencen ikke er et link, er historien fjernet fra kildens site.
Vi bruger forkortelse for de almindeligste kilder: JP er Jyllands-Posten, Pol er Politiken, Ing er Ingeniøren, MIM er miljøministeriet, SNS er Skov- og Naturstyrelsen, GEUS er Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Bør er Børsen, MT er Miljøtinget, Ber er Berlingske Tidende, Åhs er Århus Stiftstidende.
24. april 2007
| | | Afrikas olie dræber
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
74 oliearbejdere myrdet 65 etiopiske og 9 kinesiske arbejdere blev dræbt under et angreb tidligt om morgenen. Omkring 200 bevæbnede mænd angreb oliefeltet og kæmpede i omkring 50 minutter med godt 100 soldater, der forsvarede området. En etiopisk oprørsgruppe har taget skylden for angrebet. Pol
Ny grønlandsk ø Grønland har fået en ny menneskeskabt ø. Indtil 2002 var mrådet delvist dækket af en gletscher fra fastlandet og dermed en del af fastlandet. Men i dag er isen væk, antageligt pga. klimaeffekten, og området er derfor nu en ø. Pol Ing
Kryptonit fundet i Serbien Det eneste, som kan tage pippet fra Supermand er som bekendt mineralet kryptonit, og ifølge tegneserien er det mineral natrium-lithium- borosilikat-hydroxid. Nu er sådan et mineral fundet i en mine i Serbien, og det kommer til at hedde Jadarit efter findestedet Jadar. Navnet ”kryptonit” vil nemlig betyde, at det er et mineral lavet at grundstoffet krypton. Mineralets mest spændende egenskab er da også, at det lyser orange under ultraviolet lys, men så er det jo heller ikke testet på Supermand endnu. Pol
23. april 2007
| | | Global tunnel
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Russisk tunnel mod Europa Rusland vil lave en tunnel med indbygget olie- og gasledning under Beringstrædet for at sælge sin gas og olie til amerikanerne. Russerne mener, at den er vigtig for det østlige rusland, medens skeptikerne regner tunnelen for russisk gaspolitik rettet imod Europa. Pol
Klimaændring æder kysterne Øget vandstand og hårdere storme betyder, at havet sluger 14 m af de mest udsatte kyster, hvis beskyttelsen fortsætter på samme niveau. Men Kystdirektoratet er ikke bekymret. Ing
20. april 2007
CO2 giver rotation Når klimaet bliver varmere vil verdenshavene udvidde sig og vandet vil fordele sig anderlede på Jorden. Samlet set vil det komme tættere på Jordens rotationsakse, og derfor vil den komme til at dreje hurtigere. Den effekt ville gøre dagene omkring 0,12 millisekunder kortere i år 2200, men Månen bremser Jordens rotation i løbet af de samme 200 år og gør døgnet 0,46 millisekunder længere. Ing
Jordskælv i Japan En serie voldsomme jordskælv rystede Japan, det sydøstlige Kina og Taiwan natten til i dag dansk tid. Det største skælv blev målt til 6,7 på richterskalaen og førte til, at de japanske myndigheder udstedte en advarsel om en tsunami mod det sydvestlige Japan. Bølgen udeblev dog. Pol
Tunnel under Beringsstrædet Den russiske regering planlægger en 103 km lang tunnel til 350 mia. kr. under Beringsstrædet, for at kunne udnytter mineralforkomster i det østlige Sibirien. På det korteste sted er der 37 km mellem Rusland og Alaska, men på grund af geologiske forhold bliver tunnelen en del længere. Den første del skal forbinde Kap Dezhnev på den russiske side med Den Store Diomedes Ø i midten af strædet. Herfra skal der graves en tunnel til Den Lille Diomedes Ø og derfra til Kap Prince of Wales i Alaska. Ing JP
|
18. april 2007
Chimpanser mere udviklede Ny forskning viser, at chimpansernes gener har ændret sig mere end vores, siden vore vejes skiltes for 6 mio. år siden. JP forskning.no
Mammut til 2,3 mio. Et skelet fra en mammut blev forleden solgt for 2,3 mio. kr. i Paris. Skelettet er 3,8 meter højt og ingen ved, hvor køberen vil stille det, eller hvem han er. Ved samme lejlighed blev et lige så dødt uldhåret næsehorn solgt for knap 900.000 kr. og en hulebjørn blev solgt for 350.000 kr. JP | | | | Avancerede aber
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
|
17. april 2007
Rex er en kylling Lårbensknoglen fra en Tyrannosaurus Rex blev så skånsomt bevaret i 68 mio. år, at forskerne har fundet proteiner i den. De tyder på, at uhyrt er beslægtet med høns. Ing
13. april 2007
Huler på Mars Der ser ud til at være huler omkring en vulkan på Mars, og de er op til en fodboldbane i størrelse. I hvert fald er der fordybninger i overfladen, som sandsynligvis er dannet, da huler under overfladen kollapsede. Ing
Jordskælv i Mexico Fredag blev Mexico ramt af et jordskælv 60 km nord for byen Acapulco. Det målte 6 på richter skalaen og kunne mærkes helt til Mexico City. JP Pol | | | | Vulkanitter fra Mars. Foto: NASA
|
|
| |