Nyhedsklip fra december 2006
Links der ikke virker, skyldes at kilden har fjernet artiklen fra deres site. Hvor referencen ikke er et link, er historien fjernet fra kildens site.
Vi bruger forkortelse for de almindeligste kilder: JP er Jyllands-Posten, Pol er Politiken, Ing er Ingeniøren, MIM er miljøministeriet, SNS er Skov- og Naturstyrelsen, GEUS er Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Bør er Børsen, MT er Miljøtinget, Ber er Berlingske Tidende, Åhs er Århus Stiftstidende.
25. december 2006
Beboet ø oversvømmet
10.000 beboere på den indiske ø Lohachara i den Bengalske Bugt er flygte efter deres ø er blevet oversvømmet. 12 andre øer i områder er også truet på sigt. Pol
22. december 2006
Tohovedet dinosaur
Fossilet af en babydinosaur med to hoveder er kommet for dagen i Kina. Den blev udklækket og døde for er 145 mio. år siden og den blev mindre end 10 cm høj. Forskerne mener, der er tale om en misdannet unge, som hurtigt gik til. Det er en Sinohydrosaurus lingyuanensis eller Hyphalosaurus lingyuanensis. JP
Svensk vej kollapset
400 meter af en landevej i det sydlige Sverige er styrtet sammen i et skred som følge af den megen regn i området. Mere end 30 personer er såret. Det er hovedvej E6 ved Munkedal, tæt på Gøteborg. 30 meter jernbane ved siden af vejen er også ødelagt. Pol
20. december 2006
Mineraler i Grønland
Diamanter, rubiner, safirer, guld, olivin, molybdæn, titanium og vanadium er på dagsordenen i nye efterforskningsaktiviteter i Grønland. Mindex
15. december 2006
| | | Gammelt pattedyr fløj
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Vand til Det Døde Hav
Israel, Jordan og det palæstinensiske selvstyre arbejder på at skaffe vand fra Det Røde Hav til Det Døde Hav. Vandstanden i Det Døde Hav er faldende, fordi vandet fra områdets floder bliver ledt bort til forskellige formål. Der er frygt for, at undergrunden vil bliver ustabil, hvis Det Døde Hav tørrer ud. JP
Pattedyr fløj måske før fuglene
Et flyvende, egernlignende dyr fløj for mindst 125 mio. år siden. Det er 70 mio. år tidligere end hidtil antaget og nogle mio. år før fuglen Archaeopteryx, viser fossiler fra Kina. Volaticotherium antiquus, som dyret nu hedder, var 12-14 cm. langt og vejede omkring 70 g. Det mindede en del om vore dages flyveegern, som den i øvrigt ikke er i familie med. Den lille fyr tilhørte sin egen gruppe af pattedyr. JP
12. december 2006
Svaneøgle ved Antarktis
Argentinske og amerikanske forskere har fundet en forstenet svaneøgle, en plesiosaurus. Det kødædende havdyr blev formentlig dræbt og bevaret af et vulkanudbrud i Antarktis for 70 mio. år siden. Ifølge forskerne er der tale om det mest komplette skelet, som er fundet af en svaneøgle. JP
|