|
Nyhedsklip fra august 2006
Links der ikke virker, skyldes at kilden har fjernet artiklen fra deres site. Hvor referencen ikke er et link, er historien fjernet fra kildens site.
Vi bruger forkortelse for de almindeligste kilder: JP er Jyllands-Posten, Pol er Politiken, Ing er Ingeniøren, MIM er miljøministeriet, SNS er Skov- og Naturstyrelsen, GEUS er Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Bør er Børsen, MT er Miljøtinget, Ber er Berlingske Tidende, Åhs er Århus Stiftstidende.
30. august 2006
Ny kæmpedinosaurus
Brasilianske palæontologer har fundet og samlet en ny kæmpe dinosaurus art, maxakalisaurus topai. Den tilhører gruppen af titanosaurer, var 13 meter lang, vejede omkring ni tons og levede for 80 mio. år siden. JP Pol
Jordskælv nær Indonesien
Et jordskælv på 5,4 på richterskalaen har ramt havet ud for det østlige Indonesien. Skælvet blev først opgivet til 6,4, og derfor overvejede myndighederne et varsel om en tsunami. JP Pol | | | | Dinosaur i København
Foto: Steen Laursen
|
|
24. august 2006
Vand til Det Døde Hav
Vandstanden i saltsøen Det Døde Hav er sunket med 25 meter i løbet af det sidste århundrede. Det skal der rettes op på ved hjælp af en kannal fra det Røde Hav. Projektet vil koste mellem 2 og 4 mia. kr. Pol
23. august 2006
| | | Støtte til giftgrunde
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Støtte til giftgrunde
Der skal afsættes flere penge til at hjælpe husejere, som kommer økonomisk i klemme, fordi de intetanende har købt eller solgt et hus på en giftgrund. Det mener V og DF. Pol
Iltsvind i Mariager Fjord
I sidste uge blev der slået alarm fra miljømyndighederne over iltsvind i Mariager Fjord. Nye målinger fra denne uge antyder endnu dårligere udsigter. JP
22. august 2006
Flores er forfar til pygmæer
I 2003 kom skelettet af en meget lille type mennesker for dagen på den indonesiske ø Flores. Forskerne antog, at der var tale om en ny type mennesker, men nu viser det sig, at det er en forgænger til pygmæer, der stadig lever i området. Skelettet blev kaldt "Homo floresiensis", eller populært ”Hobitten”. forskning.no JP Pol
18. august 2006
Tungurahua i udbrud
Mindst et menneske er dræbt, 60 savnet og tusinder sendt på flugt efter nye udbrud i vulkanen Tungurahua i Andesbjergene i Ecuador. Mindst et dusin landsbyer på den vestlige side af vulkanen er ødelagt. Flere lokale har fået brandsår af sten og damp. Tungurahua har sovet i over 80 år, men gik i udbrud igen i 1999 og har siden været aktiv med jævne mellemrum. Pol
17. august 2006
Naturlig kunstig sø ved Århus
Planerne om at opretten en kunstig sø vest for Århus, Egå Engsø, er blevet virkelighed før planen. Officielt skulle søen åbnes til november, når arbejdet med den er færdigt. Men med augusts regn er søen nu et uomgængeligt faktum. JP
| | | | Vand før tiden
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
|
16. august 2006
Måske en mammut
En gruppe forskere har gjort hunmus gravide med sæd fra en hanmus, som har været frosset ned i 15 år. Det givet håb om, at man kan brygge en mammut på en elefant. Men forskerne minder om, at medens en mus kan fryses ned hurtigt og derfor bevares godt, så tager det tid at fryse en hel mammut. Og så har mamutten været frosset i mindst 15.000 år. JP
11. august 2006
Kampe ved aktiv vulkan
Siden den 14. juli har vulkanen Mayon i Filippinerne været på nippet til at gå i udbrud, og knap 40.000 beboere er evakueret. Under arbejdet er militæret kommet i kamp med lokale oprørere. Pol
10. august 2006
Oliefelt lukket af rust
Lidt rust i en olieledning har fået olieelskabet BP til at lukke for olien fra oliefeltet Prudhoe Bay i Alaske. Oliefeltet stod for 8% af USA's olieproduktion. Men problemet kan måske løses. USA arbejder på at blive uafhængig af olie fra Mellemøsten og Latinamerika. Pol offshore
Penge til bioethanol i USA
Det amerikanske energiministerium, US Department of Energy, har annonceret, at regeringen vil bruge 250 mio. dollar til at øge forskningen indenfor bioethanol. Ing
| |