Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler









Nyhedsklip fra januar 2006


Links der ikke virker, skyldes at kilden har fjernet artiklen fra deres site. Hvor referencen ikke er et link, er historien fjernet fra kildens site.

 

Vi bruger forkortelse for de almindeligste kilder: JP er Jyllands-Posten, Pol er Politiken, Ing er Ingeniøren, MIM er miljøministeriet, SNS er Skov- og Naturstyrelsen, GEUS er Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Bør er Børsen, MT er Miljøtinget, Ber er Berlingske Tidende, Åhs er Århus Stiftstidende.





31. januar 2006



Kometen Temple-1.
Foto: NASA

Stardust har stjernestøv med hjem

NASA’s rumkapsl Stardust har tilsyneladende bragt over en million partikler med hjem til Jorden. I et meget porøst materiale har den dels fanget partikler fra kometen Wild 2 og dels fanget rigtigt stjernestøv fra rummet uden for solsystemet. Nogle partikler ser ud til at være hele mineralkorn medens andre indeholder organiske molekyler og måske vand. forskning.no NASA

 

Femernbro skader ikke miljøet

En bro ved Femern Bælt vil kun have en begrænset effekt på vandets vej syd om Fyn. Man skal blot strømline broens konstruktion og reducere antallet af bropiller, konkluderer en ny rapport.. Effekten på gennemstrømningen ventes at blive lille i sammenligning med påvirkninger fra årstidstider og klimaændringer. Pol




30. januar 2006

Danmark storforbruger ressourcer

Danmark er nummer ni i verden i ressourceforbrug. Regnskabet ser pænt ud for Danmark alene, men hvis vi regner importen af varer med, bruger vi enorme mængder af energi og andre ressourcer. Et viser en ny rapport fra WWF. Pol




27. januar 2006



Billedmanipulation: Worth1000.com

Briter er til evolution

Ud af 2000 personer fra Storbritannien tror de fleste på evolution, men næste lige så mange mener, at en guddom har en finder med i spillet. 48% af de adspurgte stolede på Darwins teori, 17% støttede Intelligent Design og 22% mente at Jorden er skabt, som det stå beskrevet i biblen. Intelligent Design er en særlig evolutionsteori, som forudsætter, at der står en guddommelig intelligens bag evolutionen. Forskning.no

 




26. januar 2006



Billedmanipulation: Worth1000.com

Planet der ligner Jorden

Danske astronomer har fået en jordlignende planet i nettet. ”Den planet, vi nu har fundet, er den første, der minder om Jorden ved, at den består af fast stof og har en jordlignende bane omkring en anden stjerne”, siger Uffe Gråe Jørgensen. Han er leder af de danske observationer ved Chile-teleskopet. Men han tilføjer, at det kun er geologien og astronomien, der ligner, for temperaturen på planetens overflade er omkring minus 200 grader. Desuden ligger den 25.000 lysår borte. Pol

 

Miljøsynder skal 3 år i fængsel

En 36-årig mand er blevet idømt 3 års fængsel for overtrædelse af miljølovgivningen ved at oplagre 15.000 ton flyveaske på en mark ved Fuglebjerg på Sydsjælland. Pol




25. januar 2005



Billedmanipulation: Worth1000.com

Effekt af kystdræn er stadig usikker

5 års forsøg i Nordjylland viser, at de omdisktuterede drænrør til kystsikring ikke har nogen effekt, konkluderer professor Buchardt i en ny rapport. Den bygger på at forsøg ved Gammel Skagen. Opfinderen af rørene, Poul Jakobsen, afviser rapportens konklusioner. Han og Kystdirektoratet har endnu et forsøg i gang på en 11 km lang strækning ved Hvide Sande. Her konkluderede Kystdirektoratet i oktober 2005, at stranden er blevet op til 100 meter bredere og en halv meter tykkere. Ing

 

Angreb på olieinstallationer i Nigeria

Et angreb på et italiensk oliefirma i Nigaria er blot det seneste eksempel på, at oprørsgrupper i landet kræver at få del i landets olierigdomme. Angrebene har reduceret landets olieproduktion med 10%. Selv om landet er verdens 8. største olieeksportør, lever en stor del af befolkningen i fattigdom. Pol




24. januar 2006

Rumsonde hentede stjernestøv

Landingskapslen fra rumsonden Stardust er ankommet til Johnson-rumcenteret i Texas. De første undersøgelser af kapslen viser, at den er i perfekt stand og indeholder masser af stjernestøv, men ingen ved endnu, hvor meget der er. Støvet stammer fra kometen Wild-2 og er omkring 4,5 mia. år gammelt. Ing Pol




20. januar 2006

Høvogne i Danmarks bilpark

Om fem-ti år kan Danmark producere de 25 mio. kubikmeter biobenzin, ethanol lavet af korn og halm, som årligt går til at holde den danske bilpark kørende. ”Det kræver blot, at vi inddrager 16 pct. af det danske landbrugsareal”, vurderer professor Claus Felby fra Landbohøjskolen. JP




Shell ser på verdens oliesituation

 

- verdens nye oliefund er stadig mindre

 




Foto: Norsk Hydro

I en ny analyse påpeger olieselskabet Shell nogle af konsekvenserne af de stadigt mindre oliefund, der bliver gjort, og af den faldende energieffektivitet siden år 2000. Verden har således kun gjort nye fund, som kan erstatte 45 pct. af den nuværende produktion siden 1999. Samtidig er 23 af de 25 største oliefelter i verden fundet før 1970. De står tilsammen for 33 pct. af de påviste reserver. Shell peger samtidig på, at man skal huske at medtage ikke-konventionelle olieprodukter som for eksempel tjæresand.

 

Af Steen Laursen, GeologiskNyt, 19/1/2006

Link:

Ingeniøren

Rapport fra Shell




19. januar 2005



Vulkan i udbrud. Arkiv

Vulkanudbrud i Alaska

Vulkanen Augustine ud for Alaskas kyst er i udbrud. I løbet af den seneste uge har den sendt aske skyer op i så meget som 14 km’s højde og ind over beboede områder. Den 1.260 meter høje vulkan udgør i sig selv en ubeboet ø. Pol

 

Nationalparker uden tvang

Ingen tvang, fuld kompensation for begrænsninger i lodsejernes råderet og penge fra staten. Det bliver tre væsentlige elementer i den rapport, som Den Nationale Følgegruppe vedrørende nationalparker afleverer 1. marts. JP




18. januar 2005



Billedmanipulation: Worth1000.com

EU-regler kan ramme Danmarks drikkevand

Udsigten til, at Danmark i fremtiden bliver tvunget til at tillade en række nye sprøjtegifte, fik tirsdag både politikere og miljøgrupper op af stolene. JP

 

Meteor set fra Danmark

En meteor blev set fra flere stede i Danmark ca. kl. 07.45. Blandt andet fra Højet på Falster og Geding ved Århus. Den kunne ses i flere sekunder og havde efter flere af observatørernes udsagn en grønlig farve. Det ser ud til, at meteoritten har bevæget sig hen over den sydlige del af Sverige. For nøjere at kunne afgøre dets bane opfordres personer, der har set ildkuglen, til at indberette deres observation på: http://www.ildkugle.dk/ JP

 

Besøg på Pluto udskudt

NASA udsatte tirsdag opsendelsen af den første rumsonde til planeten Pluto. Det skete af tekniske grunde. JP




17. januar 2005



Billedmanipulation: Worth1000.com

Nye pesticider til dansk vand

Et nyt forslag fra EU-kommissionen inddeler Europa i klimazoner med fælles godkendelse af pesticider. Det betyder, at flere nye pesticider skal godkendes i Danmark med fare for, at de senere viser sig i grundvandet. JP Pol

 

Århus Bugt slipper for spildevand

Fra sommeren 2007 skulle vandet i Århus Bugt blive en del renere, for da kommer et nyt rensningsanlæg ved Trøjborg i brug. Byggeriet er indledt. JP

 

Tur til Pluto og nye kometer

Tirsdag aften kl. 19.24 dansk tid har et rumfartøj afgang fra Cape Canaveral i Florida. Dets rumrejse skal bringe det ud til planeten Pluto og videre ud et område, som menes at være kilde til nye kometer. JP Pol




16. januar 2005



Sondes nedslag på kometen Temple-1. Grafik: NASA.

Stjernestøv til Jorden

Den amerikanske rumsonde Stardust er vendt tilbage til Jorden med en fart på over 46.000 km/t. NASA anslår, at Stardust har samlet omkring 1000 kometpartikler og 100 korn stjernestøv med en samlet vægt på blot ét milligram. Det vil tage forskerne et årti at undersøge dem, men først skal de bruge en rum tid på at finde dem i rumsondens mange membraner. Formålet med hele operationen er at blive klogere på solsystemets dannelse. JP Pol Ing




13. januar 2005



Golfens råstof set fra rummet
Billedmanipulation: Worth1000.com

Ørsted skal lede efter råstoffer

Ørsted satellitten fejrer 7 års fødselsdag i februar, og der er stadig nye muligheder i den lille, danske satellit. Den er en hjørnesten i forskningsprojektet MAGSUGAR, som skal bidrage til kortlægningen af olie-, gas- og mineralforekomster i polarområdet. DMI

 

Kul i stedet for gas

Kulminedrift er atter kommet i søgelyset efter gasstriden mellem Rusland og Ukraine. Siden 1991 er 4.300 minearbejdere omkommet i Ukraine, og de fleste af minerne er urentable. JP




12. januar 2005

Galathea 3’s rejseplaner

Når Galathea 3 ekspeditionen sejler ud i verden, skal den besøge en række interessante områder og undersøge mange emner. Blandt andet skal forskerne kigge på brunt havvand, levende fossiler, havets omsætning af kulstof kontra drivhuseffekten, måle tyngdekraften Jorden rundt og meget meget mere. Pol



Billedmanipulation: Worth1000.com



10. januar 2006



Foto: NASA

Danske instrumenter ser på Mars's geologi

Aarhus Universitet skal deltage i næste mars-ekspedition i form af to instrumenter. Det ene instrument skal både måle det røde marsstøvs elektriske opladningsegenskaber og bestemme hastigheden af støvpartiklerne, som passerer forbi i vinden. Dermed kan det måle vindhastigheden og støvtætheden og det kan måle og tykkelsen af det støvlag der lægger sig på instrumentet. Det andet apparat er en detektor, som kan bestemme sammensætningen af mineralerne i et ganske tyndt lag af overfladen af de geologiske materialer på Mars. Ing




9. januar 2006

Jordskælv i Grækenland

Et jordskælv på 6,9 på Richterskalaen har ramt det græske øhav. Det havde epicenter 20 km øst for øen Kithira, og det lå i 70 km’s dybde. Skælvet forårsagede mindre skader på øerne Kithira, Kreta og Karpathos, men der er ingen rapporter om dræbte. I september 1999 mistede 143 mennesker livet, og 60.000 blev hjemløse, da et skælv, der målte 5,9 på Richter-skalaen, ramte Athen. JP Pol




Pattedyr opkaldt efter chokolademærke

 

- chokolade, gamle pattedyr og den virkelige verden

 

Et 100 millioner år gammelt pattedyr fra Australien er blevet opkaldt efter et chokolademærke. Den ære får det takket være en forvoven palæontolog, som nu er gældfri.

 




Chokolade padde fra Worth1000.com

Da Thomas Rich fra Museum Victoria i Melbourne ledte efter knogler ved Dinosaur Cove i Australien, var han sikker på, at her handlede det om dinosaurer. Så sikker var han, at han lovede en hel ton chokolade til den studentermedhjælper, som fandt en pattedyrsknogle.

 

Rigtig knogle men forkert dyr

Men meget mod hans forventning viste en formodet paddeknogle sig faktisk at stamme fra et lille gravende pattedyr. Det løb rundt imellem dinosaurerne, medens Australien lå ved Sydpolen. Det kostede Rich en ton chokolade. Heldigvis for Rich var en lokal chokoladeproducent klar til at indfri hans løfte, og som tak har det lille dyr fået et sødt navn.

 

Kryoryctes cadburyi

Fordi det lille dyr gravede i jorden ved Sydpolen, hedder det nu ”cold digger”, som på latin bliver til kryoryctes. Og som tak for chokoladeproducenten Cadbury’s generøsitet, har dyret desuden fået firmaets navn, som på latin er blevet til cadburyi. Og sådan fik den lille fyr navnet Kryoryctes cadburyi. Ing

 

 Af Steen Laursen, GeologiskNyt, 5/1/2006




4. januar 2006



Billedmanipulation: Worth1000.com

To år på Mars

NASA’s to Marsbiler Spirit og Opportunity har nu tilbragt næsten to år på den røde planet og har tilsammen tilbagelagt omkring 11,2 kilometer. Deres levetid på planeten var ellers tippet til 90 dage, men held har holdt dem kørende. Blandt andet har små tornadoer ramt dem og holdt deres solpaneler rene. Det ser ud til at de klare endnu en vinter på Mars. Ing

 

Minearbejderes skæbne ukendt

I mandags blev 13 minearbejdere indespærret i deres mine i West Virginia i USA. Der er nu modstridende rygter om, hvor mange af de indespærrede der er fundet, og hvorvidt de er levende eller døde. JP Pol

 

Jordskred begraver 200 mennesker

Et kraftigt jordskred frygtes at have dræbt 200 mennesker i den bjergrige, centrale Java-provins i Indonesien. Jordskredet blev udøst af flere dages regn og det fandt sted i landsbyen Cijeruk, omkring 370 kilometer øst for Jakarta. JP Pol




3. januar 2006

13 minearbejdere faget i mine i USA

Redningsmandskab kæmper hårdt for at nå frem til 13 arbejdere, der er fanget 114 meter nede i en kulmineskakt i Sago. Sago ligger omkring 160 kilometer fra Charleston i West Virginia, USA. Der har ikke været kontakt med de indespærrede siden eksplosionen tidligt mandag. JP Pol





Tsunami i Sydøstasien 2004
Jordskælv i Pakistan 2005 - presseklip
2007 november
2007 oktober
2007 september
2007 august
2007 juli
2007 juni
2007 maj
2007 april
2007 marts
2007 februar
2007 januar
2006 december
2006 november
2006 oktober
2006 september
2006 august
2006 juni
2006 maj
2006 april
2006 marts
2006 februar
2006 januar
2005 december
2005 november
2005 oktober
2005 september
2005 august
2005 juli
2005 juni
2005 maj
2005 april
2005 marts
2005 februar
2005 januar
2004 december
2004 november


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.