Forside
Geovidenskab A
Artikler
Fra medierne
Søg på sitet
Debat
Rettelser
Abonner
Annoncer
Om GeologiskNyt
Kontakt
Links
Copyright

Søg på dette site



Vælg "Headers" eller "Pagecontent"




Web-artikler



Artikler fra GeologiskNyts web




Blækhuset



Kommentarer og debat




Rettelser



Rettelser til artikler









Nyhedsklip fra marts 2006


Links der ikke virker, skyldes at kilden har fjernet artiklen fra deres site. Hvor referencen ikke er et link, er historien fjernet fra kildens site.

 

Vi bruger forkortelse for de almindeligste kilder: JP er Jyllands-Posten, Pol er Politiken, Ing er Ingeniøren, MIM er miljøministeriet, SNS er Skov- og Naturstyrelsen, GEUS er Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Bør er Børsen, MT er Miljøtinget, Ber er Berlingske Tidende, Åhs er Århus Stiftstidende.





31. marts 2006



Spekulation i metal
Billedmanipulation: Worth1000.com

Metaller stiger i pris

Prisen på sølv er steget med 57% på et år og er nu den højeste siden 1983. Guld er steget med 33% i det samme år og kobber har tredoblet sin værdi på tre år. Årsagen er en stigende kinesisk efterspørgsel til forbrug og spekulation. JP

 

Mindst 28 dræbt af jordskælv i Iran

Et jordskælv på 6,0 på richter-skalaen rystede natten til fredag den vestlige del af Iran. Mindst 28 mennesker mistede livet, og ca. 700 mennesker kom til skade. Omkring 200 landsbyer i området mellem byerne Boroujerd og Doroud blev hårdest ramt. JP Pol




30. marts 2006



Global varmerekord
Billedmanipulation: Worth1000.com

Global varmerekord i 2005

2005 blev det varmeste år, der nogensinde er registreret på kloden, konkluderer NASA's Goddard Institute for Space Studies. Ifølge de amerikanske forskere var temperaturen på kloden i gennemsnit 14,77 grader celsius. Det slår det hidtil varmeste år, 1998, med 0,06 grader. JP

 

Jordskælv mellem Cypern og Tyrkiet

Et lille jordskælv, som målte 4,7 på Richter-skalaen, havde epicenter 100 km ud for den tyrkiske kystby Hatay. Det kunne mærkes både på Cypern og langs hele den sydøstlige tyrkiske kyst. Pol




29. marts 2006

Mindre jordskælv ryster Tokyo

Et mindre jordskælv på 6,0 på richterskalaen har ramt den japanske hovedstad Tokyo og har fået bygninger til at ryste. Jordskælvet havde epicenter i den sydlige del af landet. Pol




28. marts 2006



Link mellem mennesker
Billedmanipulation: Worth1000.com

Nyt missink-link fra Etiopien

Fossiljægere i Etiopien har fundet et kranium, som de håber, viser sig at være et led mellem Homo erectus og det moderne menneske. Kraniet blev fundet i to dele, og det formodes at være mellem 500.000 og 250.000 år gammelt. Det blev fundet i Gawis, der ligger i Etiopiens nordøstlige Afar-region. JP

 

Verdens første brintby ved Herning

Danske familier kan flytte ind i verdens første brintby, H2pia, allerede i 2009. Sådan lyder fremtidsvisionen fra videncenteret for brintteknologi, HIRC, i Herning. JP




27. marts 2006



Kamp om drikkevandet
Billedmanipulation: Worth1000.com

Kamp om drikkevandet

Kommunernes Landsforening er klar til at slæbe regeringen i retten, hvis den holder fast ved sine planer om at privatisere det danske drikkevand. Organisation Foreningen af Vandværker i Danmark vil heller ikke acceptere vandplanen. Begge organisationer opfatter det som ekspropriation. Pol Ing

 

Tusinder evakueret efter gasudslip

Omkring 7.000 mennesker i nærheden af millionbyen Chongqing i det sydvestlige Kina blev evakueret lørdag pga. gasudslip fra en boring. Det er anden gang inden for mindre end to et halvt år, at Gaoqiaos gasindustri er skyld i masseevakueringer, men det er et fremskridt. I december 2003 blev 243 mennesker dræbt, 9000 indlagt og 41.000 evakueret, da en eksplosion i et gasfelt spredte en 25 kvadratkilometer stor sky af giftig hydrogensulfid i området. JP

 

Global mangel på borerigge

Mangel på mobile borerigge verden over er så stor, at der ikke er nogle boreplatforme ledige på verdensmarkedet før i slutningen af 2007. Derfor foregår der i dag en betydelig trafik af borerigge fra Nordsøen til Vestafrika og Asien. Den britiske regering barsler med en plan for at afhjælpe manglen i Nordsøen, men Maersk Contractors er ikke positiv. JP

 

Nødhjælpspenge gik måske til våben

Organisationen TRO stod for indsamling af penge til ofrene i SriLanka efter tsunamien i 2004, men hvor endte pengene? TRO's økonomi skal nu kulegraves for at finde ud af, om en del af pengene i stedet er gået til at finansiere De Tamilske Tigres væbnede kamp i SriLanka. Pol

 

Lille jordskælv i Japan

Et jordskælv målt til 5,5 på richter-skalaen rystede mandag morgen det sydlige Japan. Jordskælvet havde epicenter ud for øen Kyushu, der ligger omkring 800 kilometer sydvest for Tokyo. JP Pol




24. marts 2006

Frankrig kræver ny atomkraftdebat

Blank afvisning af atomkraft er en urealistisk politik, hvis Europa skal undgå en energikrise, mener det officielle Frankrig. ”Alle bliver nødt til at anerkende, at atomkraften er et uundværligt bidrag til Europas energisikkerhed”, siger Jean Lamy, vicedirektør i det franske finansministeriums direktorat for energi. Pol




23. marts 2006



Vinter på Mars
Billedmanipulation: Worth1000.com

Marsbil køre for vinteren

Den ene af NASA's to biler på Mars har problemer. Den er så tæt på Mars' ene pol, at den skal overvintre på en skråning for ikke at fryse helt til. Desværre virker et af dens hjul ikke længere, så den kan kun køre 12 meter om dagen, men den har dog 100 dage til at køre de planlagte 120 meter. Ing

 

Varmerekord i Barentshavet

Aldrig før har der været så varmt om vinteren i Barentshavet nord for Norge. Det bekræftes af både norske og russiske observationer. JP




22. marts 2006



Billeder fra rummet
Billedmanipulation Worth1000.com

Satellit atlas over Galatheas rejse

Tusindvis af satellitbilleder taget af satellitter under Galathea 3's verdensomsejling skal bruges til undervisning og oplysning. Det kommer til at omfatte emner som, havtemperatur, havis, bølger og vandstand i havet og aflejringer af sand og mudder langs kysterne. Ing

 

Største uddøen af arter i 65 mio. år

Ifølge eksperter er jordens biodiversitet nu så truet, at der er tale om den sjette største udslettelse af dyrearter nogen sinde, og det er den største siden dinosaurerne uddøde. I alt er 76.000 arter af dyr og planter truet i dag, og det er mennesket, som er årsagen. JP Pol

 

Nye olieselskaber i Nordsøen

Den store interesse for det danske område i Nordsøen tiltrækker konsortier med operatører, der ikke tidligere har arbejdet på dansk grund. Ing




21. marts 2005

Venus har ikke liv på overfladen

En gruppe forskere mener ikke Venus' overflade kan huse liv. Den er nemlig så varm, at bly ville smelte på den. Tilgengæld er der en ganske lille chance for, at der kan være liv i skyerne over planeten. JP

 

Olieplatform indrettes som hotel

En udtjent olieplatform ud for Skotlands østkyst ser ud til at skulle indrettes til luksus hotel. Efter planen bliver den taget ud af drift i 2008 og hvis ellers finansieringen flader på plads, bliver den derefter indrettet til omkring 500.000 besøgende årligt. Pol

 




20. marts 2006



Fra klode til klode
Billedmanipulation: Worth100.com

Liv fra Jorden til Titan

Hvis Jorden bliver ramt af en meteor på 10 til 50 km i diameter, vil det slynge op imod 600 mio. fragmenter ud i rummet. Teoretisk set vil omkring 20 af dem før eller siden ramme Saturns måne Titan, og på den måde kan livet overføres fra Jorden til Titan, som måske kan rumme liv. For 65 mio. år siden blev Jorden ramt af sådan et meteor, så dinosaurenes død kan samtidig have været et springbræt for livet. Pol

 

Sur klimaeffekt

Den voksende mængde CO2 i atmosfæren øger mængden af CO2 i havene. Den forsuring vil få negative konsekvenser for koraller, hummere og krabber samt bløddyr som muslinger og østers, der har brug for kalk til at opbygge deres skal. Pol




17. marts 2006



Forskere på is
Billedmanipulation: Worth1000.dk

Projekt om ny polar iskerne mangler penge

Danske forskere mangler penge til at deltage i det store internationale polarår 2007 - 2008. Tiden løber ud for flere af projekterne og planen om at lave en ny iskerneboring kan ikke længere genenmføres. projektet skulle fastlægge klimaet i den forrige mellemistid. Ing

 

Jordskælv udløser vulkan

Torsdag morgen gik vulkanen på den New Zealandske øen Raoul Island i udbrud i 30 minutter og en person meldes savnet. Udbruddet blev sandsynligvis udløst af et mindre jordskælv og det bestod af mudder, sten og damp. Den savnede var netop gået op til vulkanen for at måle vandets temperatur for ad den vej forudse dens næste udbrud. Pol




16. marts 2006

Korruption stopper tsunami hjælp

Tsunami bølgen 26. december 2004 dræbte 216.000 mennesker i Sydøstasien. I medfølelse indsamlede verdens folk og nationer mere end 80 mia. kroner til ofrene, men mange af pengene forsvinder i korruption under vejs til ofrene. Hjælpeorganisation Oxfam har nu taget konsekevensen og stoppet sin hjælp til det hårdestramte område, Aceh. Pol



Korruption mod ofre
Billedmanipulation: Worth1000.com




15. marts 2005



Blå Fisk som robot fra Mitsubishi. Foto: Mitsubishi

Japansk robot-fisk afslører forurening

Japanske forskere har udviklet en robot-fisk, der kan undersøge havet omkring olieplatforme for forurening og finde egnede områder for rigtige fisk. Den 80 centimeter store robot-fisk vrikker med halen og opfører sig mere eller mindre som en rigtig Koi-fisk, mener projektlederen Tetsuo Ichikizaki fra Mitsubishi Heavy Industries. Pol

 

CO2 anlæg i Esbjerg

Esbjerg får nu et forsøgsanlæg, så man kan samle erfaringer med fange CO2 fra kraftværker og pumpe det ned i Nordsøens oliefelter. Formålet er at reducere udledningen af CO2 og samtidig få mere olie ud af Nordsøen. CO2 gør nemlig olien mere tyndtflydende og lettere at pumpe op. JP




14. marts 2006



Forskning i is og sne
Billedmanipulation: Worth1000.com

Forskere tiltrukket af Nordpolen

9000 forskere fra 65 lande vil deltage i Det Internationale Polarår 2007-2008. Danmark deltager med 300 forskere fra hele rigsfællesskabet. Det er de store isdækkede områder og deres indflydelse på det globale klima, der trækker. JP Pol

 

Geologer fra Bergen censureret i USA

USA’s terrorlovgivning har censureret to faggeologiske artikler om Irans olie forekomster. Årsagen er tilsyneladende, at fire af de seks forfattere er fra Iran. ”Det drejer sig jo slet og ret om politisk censur”, siger universitets rektor Grønmo, som har taget sagen op med det amerikanske forskningsråd. GN

 

Google på Mars

Google Earth er en succes med sine satellit billeder fra hele Jorden. Nu udvider Google sin satellit tjeneste til også at omfatte Mars. På Google Mars er der kort med de farver øjet ser samt indfrarøde kort og kort med farvekode for højdeforskelle. JP Ing

 

Vand til øl

Da en norsk kvinde åbnede sin vandhane i weekenden, flød den med øl i stedet for vand. Det var ikke et sjældent geologisk fænomen, men baren nedenunder, som havde forbyttet to slanger. Baren havde til gengæld vand i ølhanen. ”Vi troede vi var kommet i himmelen”, siger kvinden, medens gæsterne neden under sikkert har følt sig hensat til et kedeligere sted. Pol




Geologer fra Bergen censureret i USA

 

To faggeologiske artikler fra Universitetet i Bergen er blevet afvist af et amerikansk fagtidsskrift om oliegeologi, fordi de har forskellige tilknytning til Iran. Universitets rektor er forarget.

 



USA’s terrorlovgivning har censureret to faggeologiske artikler om Irans olie forekomster. Årsagen er, at fire af de seks forfattere er fra Iran. ”Det drejer sig jo slet og ret om politisk censur”, siger universitets rektor Sigmund Grønmo, som har taget sagen op med det amerikanske forskningsråd.

 

For iransk

De to artikler fra Bergens Universitet blev først godkendt af det præstigefyldte fagtidsskrift, American Association of Petroleum Geologists Bulletin. Men derefter blev de afvist med henvisning til, at nogle af forskerne har tilknytning til Iran.

 

Forfatterne til den ene fagartikel er en norske forsker og en iransk doktorgradsstuderende, begge fra Bergens Institut for Geovidenskab. De har deres data fra Iran, så deres artikel blev kasseret på grund af den tak for data, de på traditionel vis rettede mod Irans statslige olieselskab sidst i artiklen.  Af de fire forskere bag den anden fagartikel kommer de tre fra Iran og hovedforfatteren er ansat i det statslige iranske olieselskab. Artiklen er en del af hans doktorafhandling, og hans vejleder er Alvar Braathen fra Universitetet i Bergen.

 





Velskrevet men alligevel afvist

Efter den normale procedure med referee fik de to grupper brev om, at deres respektive artikel ville blive trykt. Men senere fik de endnu et brev, hvor direktøren for det amerikanske blad beklagede, at han måtte stoppe artiklerne efter indstilling fra bladets juridiske rådgivere:

 

“Unfortunately, after conferring with AAPG legal counsel, I must notify you that we cannot publish your paper because the United States government restricts publishers from publishing papers that have an affiliation with the government of Iran. Your paper is interesting and well written. I am sorry for the inconvenience caused to you by allowing it to advance to this stage before we became aware of this governmental restriction.”





13. marts 2006



Verdens oliehane tømmes
Billedmanipulation: Worth1000.com

Verdens olieproduktion peaker måske allerede

I 1980'erne blev OPEC-landene enige om en ny måde at afgøre, hvor meget olie hvert land måtte producere. Det skulle størrelsen af deres oliereserver afgøre, men det gav et incitament til at overdrive reserverne. Derfor er verdens oliereserver måske væsentlig mindre end antaget, og verdens olieproduktion er derfor måske allerede ved at toppe og gå ind i et fald. Via GeoAktuelt

 

Regn som global opvarmning kræver det

Danmark har oplevet en markant stigning i antallet af regnskyl, der kan sætte hele bydele under vand, konkluderer en rapport fra COWI. Tallene bekræfter kommunernes formodning om, at skybrud er blevet mere almindelige landet over. Rapporten tegner et nyt nedbørsmønster, der passer med det, klimaforskerne har forudset som en konsekvens af den globale opvarmning. JP




10. marts 2006



Mars Reconnaissance Orbiter Foto: NASA

Mars-sonde går i bane om Mars

NASAs nyeste Marssonde, Mars Reconnaissance Orbiter, ankommer fredag nat til sin bane omkring Mars. NASA krydser fingre for at opbremsningen lykkedes, og at sonden kommer i kredsløb omkring den røde planet. Ud af ca. 25 tidligere Marssonder er syv gået tabt. Ing

 

Miner i kamp for naturgas i Pakistan

Baluchistand  er Pakistans fattigste provins, men den har landets største naturgas ressourcer. Lokale stammeledere vil have, at en større del af indtægterne fra gassen bliver i området. Derfor angriber de ofte sikkerhedstyrker og gasledninger i protest. Senest blev 26 bryllupsgæster dræbt af en af stammeledernes miner. Pol




9. marts 2006

Forurening på Christiania

Der er frygt for større giftdepoter på Fristaden Christiania efter fortidens våbenproduktion. Det gamle militære fæstningsanlæg skal bl.a. undersøges for trotyl, tungmetaller, kviksølv og kulbrinter. JP




8. marts 2006



Billedmanipulation: Worth1000.com

Loch Ness-uhyret er en cirkuselefant

En palæontolog mener at have løst gåden om Loch Ness-uhyret. Neil Clark mener, at uhyret i virkeligheden er en cirkuselefant på badetur. Pol

 

Vesuv er langt farligere end antaget

Den italienske vulkan Vesuvs næste udbrud kan blive langt farligerr, end de italienske myndigheder regner med, advarer forskere. Myndighederne har en redningsplan, som evakuerer 600.000 mennesker fra Napoli, men forskerne mener, at det er lige så sandsynligt, at op mod tre millioner menneskeliv vil være i fare ved et udbrud. Pol




7. marts 2006

Udvind tjæresand i stedet for olie

Olieselskab Chevron vil udnytte tjæresand fra Canada, et råstof som stort set ikke udnyttes i dag. Fordelen ved sandet er, at alene i Canada findes det i et område, som er 4 gange større end Danmark. Ulemperne er, at tjæren er meget sej og derfor svær at udnytte, transportere og raffinere. Desuden indeholder den meget svovl. Men USA vil hellere være afhængig af energi fra Canada end fra Mellemøsten. JP GeologiskNyt



Sikker olieleverandør
Billedmanipulation: Worth1000.com




6. marts 2006



Overvågning af is og hav
Billedmanipulation: Worth1000.com

Ny CryoSat satellit

En ny udgave af CryoSat er netop blevet bevilliget, så ESA kan starte arbejdet med den. Satellitten skal overvåge isens tykkelse på havet og på land, så forskerne kan undersøge sammenhængen mellem den og niveauet for havets overflade. Forskerne forventer, de to parametre er forbundet med ændringer i klimaet. Første udgave af CryoSat styrtede i havet nord for Grønland. forskning.no

 

La Niña under opsejling

Siden årsskiftet har temperaturen af havoverfladen i det centrale og østlige Stillehav ligget ½-1°C under normalen ved Ækvator. Sammen med en række andre faktorer kan det give en meget usædvanlig La Niña-situation. Det rapporterer meteorologi-organisationen WMO, som er en del af FN. DMI




3. marts 2006



Dinosaur i København
Foto: Steen Laursen

Ægte kæmpe dinosaurer fra Marokko

En kæmpe kødædende dinosaurer er lidt efter lidt kommet for dagen i Marokko. Den var 17 meter lang, vejede omkring 9 tons og dundrede rundt i Afrika for 100 millioner år siden. Uhyret er kendt i forvejen, det er en Spinosaurus, men dette eksemplar er 4 meter længere end nogen kendt Tyrannosaurus Rex. Den har tilsyneladende holdt sig til at spise fisk. forskning.no JP

 

30 huse eller Gudenådalen

Politikerne skal vælge mellem at skåne 30 ejendomme eller 1.400 hektar fredet område omkring smeltevandsdalen Gudenåen, når de trækker linjen til den kommende Silkeborgmotorvej. B, SF og Ø mener, at man bør betale de 600 millioner ekstra for Kombi-linjen for at undgå at skade Gudenådalen. V, S og DF foretrækker derimod en højbro over Gudenåen, fordi prisen er lavere, og fordi den vej ikke skader Silkeborgs hverdagsnatur. Danmarks Naturfredningsforening varsler en klage til EU-kommissionen, hvis det bliver en højbro. Pol





Tsunami i Sydøstasien 2004
Jordskælv i Pakistan 2005 - presseklip
2007 november
2007 oktober
2007 september
2007 august
2007 juli
2007 juni
2007 maj
2007 april
2007 marts
2007 februar
2007 januar
2006 december
2006 november
2006 oktober
2006 september
2006 august
2006 juni
2006 maj
2006 april
2006 marts
2006 februar
2006 januar
2005 december
2005 november
2005 oktober
2005 september
2005 august
2005 juli
2005 juni
2005 maj
2005 april
2005 marts
2005 februar
2005 januar
2004 december
2004 november


Se geologi

Vi har besøgt en del af Danmarks og udlandets geosites og anmeldt dem forud for jeres ferie. Rigtig god fornøjelse.

MVH Redaktionen




Fra medierne

Fra november 2007 og tre år forud har vi samlet relevante klip fra pressen. Fokus er på klip fra Politiken, Jyllands-Posten og Ingeniøren. I de første måneder er flere medier med. Ud fra disse klip, kan du selv se, hvilke medier, der interesserer sig for hvad, og hvordan de vinkler emnerne.