Nyhedsklip fra juni 2006
Links der ikke virker, skyldes at kilden har fjernet artiklen fra deres site. Hvor referencen ikke er et link, er historien fjernet fra kildens site.
Vi bruger forkortelse for de almindeligste kilder: JP er Jyllands-Posten, Pol er Politiken, Ing er Ingeniøren, MIM er miljøministeriet, SNS er Skov- og Naturstyrelsen, GEUS er Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Bør er Børsen, MT er Miljøtinget, Ber er Berlingske Tidende, Åhs er Århus Stiftstidende.
18. juli 2006
| |
| Ny tsunami i Indonesien
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Øjenvidne om tsunamien
Kaotiske tilstande ved Javas kyst tsunamien fejede ind over øen og dræbte mindst seks, mens retauranter, hoteller og træhuse blev revet væk. Pol
Dødstallet stiger på Java efter tsunami
300 mennesker er døde og mange er fortsat savnet, blandt andet fra et populært turistområde. Pol
Javas tsunamialarm virkede ikke
Turiststed ramt af to meter høje vandmasser, mens alarmsystem ventede på at blive sluttet til. Pol
Tsunami rammer Indonesien igen
Mindst seks personer er omkommet, mens to hoteller og adskillige huse er smadret efter en to meter høj tsunami ramte den indonesiske ø Java. Pol
Tsunami-advarsel ved Indonesien
Der er risiko for en tsunami efter et jordskælv ud for Java i Indonesien. Pol
17. juli 2006
Vulkanudbrud i Ecuador
3.700 mennesker er evakueret fra området omkring den aktive Tungurahua vulkan i Ecuador. Pol
Vulkanudbrud i Filippinerne
Jordskælv, kaskader af sten og rygende varm lava fra vulkanen Mayon, får myndighederne i Filippinerne til at frygte et eksplosivt udbrud snart. Pol
Kraftigt jordskælv tæt på Indonesiens kyst
Et jordskælv på styrke 7,2 på Richter-skalaen ramte mandag havet syd for den indonesiske ø Java. JP
30. juni 2006
| | | Ansvar for mineulykker
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Kina fordobler straffe for mineulykker
Bestyrere, der er ansvarlige for ulykker i kinas miner, kan se frem til op til 15 års fængsel mod 7 år i dag. I år har er der registreret 52 store ulykker, som tilsammen har kostet 827 mennesker livet. Onsdag fandt myndighederne 56 arbejdere, der havde mistet livet i en oversvømmet mine. Samme dag døde 27 andre ved en gaseksplosion i en mine. JP Pol
Gigantisk svensk vindmøllepark
Svenskerne vil bygge Østersøens største vindmøllepark tre sømil syd for Trelleborg. De i alt 128 vindmøller skal stå tre sømil fra kysten, og anlægget skal producere to terawattimer el om året. Det svarer til halvdelen af den lukkede reaktor på atomkraftværket Barsebäck. Møllerne står klar i 2008. JP Pol
Tabte 21 årig retssag mod vandværk
Birthe Lundquist tabte fredag sin sag mod vandværket i Studebjerg ved Højesteret. Sagen har stået på i 21 år. Birthe hævdede, at hendes helbred var blevet ødelagt af svovlbrinte i vandet fra det lokale vandværk i Vejby. JP
28. juni 2006
| | | Rent ved Harboøre
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Gift-indkapsling ved Harboøre Tange
Efter flere års planlægning bliver giftdepotet ved Harboøre Tange nu indkapslet. I løbet af sommeren hamres en 600 m lang spunsvæg ned hele vejen rundt om depotet og dets 120 tons kemikalier. Det skulle stoppe udsivningen til stranden. Prisen bliver ca. 30 mio. kr. Depotet indeholder kemisk affald fra Cheminova og Landbrugsministeriet fra perioden 1957-1962. JP
Spagnumstop i Lille Vildmose
Gravningen af spagnum i den fredede Lille Vildmose sydøst for Aalborg stopper. Først har Nordjyllands Amt afvist en graveansøgning fra Pindstrup Mosebrug, og nu har Naturklagenævnet stadfæstet afslaget. Afgørelsen begrundes med, at højmosen er enestående og ligger i et internationalt naturbeskyttelsesområde. JP
Oliefirmaer vil ikke bore i Sudan
Det borgerkrigshærgede Sudan vil gerne have norske oliefirmaer med i jagten på olie i den sydlige del af landet, men det er firmaerne ikke interesseret i. ”Politiske forhold er altid med i en totalvurdering og sikkerheden er alder vigtigst, når vi skal sende folk ind i et land”, siger Ola Morten Aanestad fra Statoil. Derimod vil den norske regering gerne rådgive omkring åbenhed, forvaltning af olieressourcerne og miljøspørgsmål. imarkedet.no
27. juni 2006
| | | Afrika vader i olie
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Norge skal hjælpe Afrikas olielande
Flere afrikanske lande sejler i olie, men de samme lande er også plaget af korruption og inkompetence på mange niveauer. Derfor bliver olie rigdommene meget ulige fordelt. Nu vil Verdensbanken have Norge til at hjælpe de olierige, fattige lande. ”Jeg ser klart at Norges erfaringer kan bidrage til at opbygger erfaringer i en række lande”, siger direktør Peter A. Van Der Veen fra Verdensbanken. Aftenposten
Solsystemet på Geologisk Museum
Geologisk Museum i København åbner en ny, permanent udstilling om solsystemet. En 500 kg tung skive af meteoritten Agpalilik indgår i udstillingen, som starter med et punkt, der er mindre end en knappenåls hoved: Big Bang. JP
Ros til dansk energipolitik
Dansk energipolitik er en succeshistorie, vurderer det internationale energiagentur, IEA. Men indsatsen på transportområdet er ikke god nok. Derfor foreslår IEA, at skattesystemet ændres, så energirigtige biler belønnes. Og så skal danskerne lære at køre energieffektivt. JP Pol
26. juni 2006
| | | Edderkoppespind i rav
Foto: Science
|
Edderkoppespind på 110 mio. år
For første gang har man fundet rester af et decideret hjulspind i rav. Man har tidligere fundet et 4 mm langt stykke edderkoppetråd i et 130 mio. år gammelt stykke rav fra Libanon. I den nye klump er der imidlertid så mange tråde, hvoraf flere er forbundne, at forskerne mener, det er rester af et egentligt hjulspind. Der sidder fangstbytte i det fangne net, men edderkoppen er tilsyneladende undsluppet. Ing
Vulkanudbrud i Århus
Universitetsparken i Århus var søndag ramme omkring et lille vulkanudbrud. ”Jorden er som en rystet sodavand. Der er et kolossalt tryk. Når låget går af, bliver trykket udlignet”. Bo Pagh Schultz, som er leder af Fur Museum, var meget pædagogisk, da han forklarede, hvad der sker, når en vulkan er i udbrud. Til daglig holder han sine udbrud på Fur. JP
23. juni 2006
| | | Der er noget i vandet
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Colibakterier i drikkevand
Der er fundet colibakterier i vandet fra det private vandværk i Hårup og derfor er der nu påbud om at koge vand til drikkebrug. Problemets omfang er endnu ukendt. Sidste år blev drikkevandet fra Hjortshøj vandværk invaderet af dræbersnegle. JP
Indlandsisen skal overvåges
Indlandsisen smelter hurtigere end forventet, så i årene 2007-2010 opstiller GEUS fuldautomatiske målestationer op på syv lokaliteter. Tilsammen dækker de hele isranden. ”Nye studier tyder på, at både afsmeltningen ved isranden og tabet af is som isbjerge er steget voldsomt inden for de sidste få år”, siger miljøminister Connie Hedegaard (K). JP Pol
Rødekors bliver en krystal
De internationale organisationer Røde Kors og Røde Halvmåne får et nyt symbol. De to hidtidige mærker bliver identificeret med deres respektive religioner, og det har haft fatale resultater i konfliktzoner. Derfor vælger organsationerne nu et ikke religiøst symbol som valgfrist alternativ: En krystal. Med krystallen kommer Røde Davidstjerne ind i samarbejdet, for den organisation vil hverken bruge kors eller halvmåne. Pol
Rusland betaler sin milliardgæld
Indtægter fra salg af olie og gas betyder, at Rusland tilbagebetaler et lån til Paris-klubben før tiden. Lånet er på 130 mia. kr. JP Pol
22. juni 2006
| | | Rigschefer om klima
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Bush taler om klimaet
”Præsident George W. Bush er gået med til at tale klima på EU-topmødet. Pris: Skærpet EU-tone over for Iran”, skriver Politiken. Kyoto nævnes ikke, men EU's diplomati er tilfreds med en skriftlig henvisning til behovet for miljømæssigt ansvarlige forsyninger. Pol
Uvished om Danmarks CO2-kvoter
Det kan vare længe, før Danmarks kraftværker og store virksomheder får at vide, hvor store CO2-kvoter de får frem til 2012. Kyoto-aftalen tager nemlig udgangspunkt i CO2 udledningen i 1990, men det år regnede det usædvanlig meget i Norden, hvorfor Danmark importerede store mængder billig strøm fra vandkraftværkerne i vore nabolande. Det gav Danmark et meget lille CO2-udslip det år og dermed en meget lille kvote. Nu korresponderer Danmark med EU om sagen. Pol
Regeringsledere skal ind i klimadebatten
Verdens klimaproblemer skal rage andre end miljøministrene, landene skal være bedre til at dele deres teknologier, og befolkningerne skal kunne forstå, hvad politikerne taler om. Det er et par af konklusionerne efter et femdages klimamøde i Cape Town i Sydafrika. Pol
Glemte kalkgruber åbner i Mønsted
Ved middagstid lykkedes det formentlig at bryde igennem en sammenstyrtning ind til De glemte Gruber ved Mønsted Kalkgruber. ”Adgangsvejene til De glemte Gruber styrtede sammen i 1939. En ældre mand her på egnen fortæller, at de er store, men vi ved ikke ret meget om dem med sikkerhed”, siger Per Bugge Vegger. JP
Mudderskred i Indonesien
Efter to døgns kraftig regn er den indonesiske ø Sulawesi nu ramt af mudderskred og oversvømmelser. Op mod 188 mennesker formodes at være omkommet, og tallet ventes at stige. Det er ikke sjældent, at ekstremt vejr og mudderskred rammer Indonesien. Fældning af skovområder bidrager ofte til at bjergsiderne kollapser. Pol
20. juni 2006
| | | Gas som politisk våben
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Russisk naturgas til Danmark
Verdens største gasselskab, det russiske JSC Gazprom, skal levere russisk gas til det danske energiselskab DONG. Via den nordeuropæiske rørledning skal DONG aftage mindst en mia. kubikmeter gas om året i 20 år. Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor EU og USA mener, Rusland bruger sin gas som et politisk våben, senest i landets konflikt med Ukraine. JP Pol
Kina vil til Månen
Kina planlægger at sende en astronaut til Månen i 2024. Allerede næste år vil Kina sende et fartøj i kredsløb om kloden for at undersøge dens overflade og i 2017 sender landet en robot der op for at få malmprøver tilbage til Jorden. Månemissionen har fået navnet 'Chang’e' efter en kinesisk fe, der lever på månen. Pol GN
Rigeligt med olie
Der er ikke tegn på, at Verden løber tør for olie de nærmeste tiår mener olieselskabet BP. ”Hver eneste tønde olie, der blev produceret i 2005, blev erstattet af nye reserver”, siger Christof Rühl fra selskabet. Firmaet mener, at det, der drev priserne op, var ren og skær frygt for at energileverancerne skulle svigte på grund af politisk og klimatisk uvejr. JP
Svenskerne letter afgift på biobrændsel
Den svenske regering fritager 20 virksomheder for at betale energi- og CO2-afgifter for deres biobrændsel. Virksomhederne fremstiller eller importerer biobrændstof, som erstatter enten dieselolie eller benzin i køretøjer. Prisen lettes med mellem tre og fire danske kroner per liter. JP
16. juni 2006
| | | To dræbt af Merapi
Foto: Tom Pfeiffer
|
To dræbt af vulkanen Merapi
Merapi's seneste udbrud har dræbt to mennesker. De havde søgt dækning i en bunker for at beskytte sig imod en lavine af glødend aske, en pyroclastisk flow, men redningsfolkene fandt kun deres forkullede lig der inde. Vulkanens pyroclastiske flows er berygtede. I 1994 mistede 60 mennesker livet og i 1930 blev 1.300 mennesker dræbt. Pol
Spansk ferieø ramt af kæmpebølge
Havnen i Ciutadella på den spanske ferieø Menorca er blevet ramt af en enorm bølge, der har sænket 30 både og beskadiget 100 andre. Fænomenet med bølgen på Menorca kaldes "rissaga", og det forekommer kun i en bestemt bugt. Når flere meteorologiske faktorer indtræffer samtidig, trækkes vandet ud af fjorden, og det vender så tilbage som en kæmpebølge. JP
Mønsted kalkgruber vil være større
Mønsted kalkgruber ved Viborg vil være endnu større til glæde for de 60.000 årlige besøgende. I næste uge slås der hul ind til nogle gamle gange, der har været lukket siden en sammenstyrtning i 1939. JP Pol
15. juni 2006
| | | Merapi er stadig i udbrud
Foto: Tom Pfeiffer
|
Merapi vulkanen går i udbrud igen
Netop som mere end 1000 flygtninge fra den indonesiske vulkan Merapi var på vej til deres hjem, gik vulkanen i udbrud igen. En del af kraterranden er kollapset og vulkanen danner pyroclastiske flows. Ing GeologiskNyt
Forlad Jorden - eller dø
Det må bestemt snart gå grueligt galt, mener den verdensberømte astrofysiker Stephen Hawking. Derfor skal vi hurtigst muligt se at komme væk fra Jordkloden. Ing
Al Gore inviteret til Danmark
Forhenværende vicepræsident Al Gore står bag en film om klimaændringer, og i anledning af dens premiere i Danmark har miljøministeren inviteret ham til landet. ”Tillad mig som påskønnelse af dit store engagement i kampen mod klimaændringer at invitere dig til København som æresgæst til filmens premiere i september”, skriver Connie Hedegaard (K). JP Pol
Hævet prognose for olieproduktion
I 2005 hentede staten 24 mia. kr. hjem på nordsøolien. Energistyrelsen har udgivet rapporten "Danmarks olie- og gasproduktion i 2005", og her har styrelsen hævet sin prognose for olieproduktionen. Prognose for 2006 er opskrevet med 7%, som hovedsagelig skyldes større forventninger til felterne Dan, Halfdan og Syd Arne. Rapporten siger også, at Danmark er halvvejs igennem nordsøeventyret. JP Pol Ing
Ekstra nordsøolie for 1000 mia. kr.
Øget forskning i olie- og gasindvinding kan forlænge det danske olieeventyr i Nordsøen. Erling Stenby fra DTU vurderer, at det er inden for rækkevidde at hæve indvindingsgraden fra 23% til 43% Det svarer til olie til en værdi af 1.000 mia. kr. eller mere end det danske statsbudget i to år. JP
Måske naturgas i Fredensborg Kommune
Det svenske olieselskab Tethys Oil AB har fået den endelige tilladelse til at bore efter naturgas ved Karlebo by i kommunen Fredensborg. Ing
Minister åbner igen for test af vindmøller
Transport og energiminister Flemming Hansen (K) åbnede onsdag for, at industrien kan teste vindmøller på dansk grund igen. JP
14. juni 2006
| | | Ny Google Earth
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Google Earth forbedret
Den nye Google Earth, 4. beta version, viser topografiske kort væsentlig hurtigere end de tidligere versioner af programmet. Der er også flere bygninger i 3D i den nye version, som kan hentes fra: www.earth.google.com JP
Dansk vindmølleindustri truet
Olieprisernes himmelflugt har øget fokus på energi fra vindmøller. Den globale vindmølleindustri har sit udspring i Danmark, men brancheorganisationen Vindmølleindustrien advarer mod, at Danmark kan blive overhalet. JP
Sverige og USA fælles om biogas
Sverige indgår en aftale med Californien om at udvikle biogas som alternativt brændstof til køretøjer. Aftalen underskrives i Stockholm på torsdag. Bag aftalen står Arnold Schwarzenegger og den svenske miljøminister Lena Sommestads. JP Pol
Vin som biobrændsel
EU er i gang med at købe vin for en mia. kr. for at støtte vinindustrien. Vinen skal destilleres til finsprit og tilsættes benzin. Frankrig bidrager med tre mio. hektoliter vin og Italien med 1,7 mio. hektoliter. JP
13. juni 2006
| |
| Ikke badevand i åen
Billedemanipulation: Worth1000.com
|
Vand fra badebassinet ødelægger åerne
Det er ikke tilladt at hælde vandet fra badebassinet i regnvands kloakken, for den sender vandet direkte ud i åer og vandløb. Og badevandet er fyldt med klor og andre kemikalier, som skal holde badevandet rent og lækkert for alle andre end bakterier. Brug i stedet toilettet til de op til 18 ton vand. JP
Norge satser på miljøvenlig energi
Norge investerer 20 mia. Nkr. i en fond, der skal styrke anvendelsen af alternativ energi og effektivisere udnyttelsen af energi. ”Det er en ambitiøs satsning, som bekræfter Norges position som en førende nation inden for udviklingen af vedvarende energi”, sagde olie- og energiminister Odd Roger Enoksen. JP Pol
Forbud mod affaldsimport
Forbrændingsanlæget i Lisbjerg ved Århus vil gerne importere og brænde tysk affald. I Tyskland deponerer de det, så det udvikler drivhusgassen metan. Men Danmarks fortolkning af EU’s jura forbyder importen. Affaldet kan spare 8.000 ton olie. ”Det er en gevinst at producere energi på affald, der er kuldioxidneutralt, i stedet for på kul og gas, som ikke kan gendannes”, indvender Thomas Højlund Christensen fra DTU. Pol
Bomber i Irakisk olieby
Mindst 24 personer er blevet dræbt af 7 bomber i oliebyen Kirkuk i det nordlige Irak. Kirkuk er skarpt opdelt af flere forskellige etniske grupper og har oplevet adskillige bomber i løbet af de seneste år. JP Pol
12. juni 2006
| | | CO2 giver vådere vejr
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Verden bliver vådere
Vi får langt kraftigere regn i fremtiden, men også længere tørkeperioder, fastslår 70 af verdens førende klimaforskere. ”Hvis dele af Sydeuropa bliver så hårdt ramt af tørke, så det bliver vanskeligt at dyrke noget, kan man jo forestille sig, at folkeslag begynder at flytte, fordi det er svært at skabe sig noget at leve af, hvor man bor”, siger centerleder Claus Beier fra Risø, som stod for arrangementet. Pol
Kraftigt jordskælv ryster Japan
Et jordskælv på 6,1 på richterskalaen rystede mandag det vestlige og sydlige Japan. 7 mennesker kom til skade. Skælvets epicenter lå 140 kilometer under jordens overflade under øen Kyushu omkring 800 kilometer sydvest for Tokyo. JP Pol
8. juni 2006
Måske 3,4 mia. år gammelt liv
Forskerne har længe diskuteret om stromalitter altid er dannet af levende organismer, eller om de kan være kemiske udfældninger. Den australske forsker Abigail Allwood mener nu, at nogle 3.430 mio. år gamle stromatolitterne bærer spor af liv. Det ser han i at deres strukturer og miljøer er meget varierede. Det ældste liv er dog fortsat 3,8 mia. år gammelt og fundet på Grønland. Pol
Irakkrigen påvirker olieprisen
For første gang i to uger er prisen for en tønde olie faldet til under 70 amerikanske dollar. Faldet skyldes, at al-Qaedalederen i Irak, Abu Musab al-Zarqawi, er meldt dræbt i Bagdad. Pol
Dværgdinosaur fundet
En ny dinosaur-race er kommet for dagen i det nordlige Tyskland. De nye dinoer er i familie med de langhalsede saurapod-planteædere, men de er kun nogle få meter lange. Forskerne antager, at dinosaurer udviklede sig til de små dimensioner, fordi der var begrænset føde på deres ø. Dinosaurerne har fået det officielle navn "Europasaurus holgeri" og de levede for 150 mio. år siden. JP Ing Forskning.no
7. juni 2006
| |
| NASA vil til Månen
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
USA vil have base på Månen
NASA håber, at amerikanerne i 2018 vil være tilbage på Månen og denne gang skal de lave en permanent base der oppe. De nye månelandinger og basen på Månen skal kun være et stop på vejen mod Mars. JP
Artikel fra GeologiskNyt
Jordskælv i Indonesien
Se samlet ovesigt.
Merapi stadig i udbrud
Nye udbrud fra vulkanen Merapi truer indbyggere på Java, der i forvejen er plaget af det kraftige jordskælv sidst i maj. Merapi har buldret i ugevis, men eksperter mener, at jordskælvet 27. maj kan have forøget den vulkanske aktivitet. Pol
Shell-olieanlæg angrebet i Nigeria
En militant gruppe har angrebet et Shell-olieanlæg og bortført fem personer i Nigeria. Flere personer meldes dræbt. Siden februar er Nigerias olieproduktion faldet med en fjerdedel pga. den type angreb. Det Fælles Revolutionære Råd siger, at den har taget fem gidsler og sænket et patruljefartøj samt ødelagt et olieboretårn. Rådet består af Bevægelsen for Frigørelsen af Niger-deltaet samt to grupper fra en anden bevægelse. JP Pol
6. juni 2006
| | | Atompakke til Iran
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Atomfred sænker olieprisen
Iran ser ud til at være positiv overfor et nyt forslag, der skal løse striden mellem Iran og FN. Striden handler om Irans atomenergiprogram. Udsigten til en løsning har fået olieprisen til at falde lidt. JP Pol
Vulkanen Merapi varmer op
Aktiviteten i den indonesiske vulkan Merapi tager til efter forrige uges jordskælv i området. Myndighederne frygter derfor for et voldsomt udbrud. Pol
Kæmpe meteorkrater på Antarktis
Forskere har fundet et 480 km stort krater under isen på Antarktis. Tilsyneladende er det omkring 250 mio. år gammelt og dermed er det sammenfaldende med den masseuddøen af arter, som markerer grænsen imellem de to epoker Perm og Trias. Forskerne mener også, at meteoren kan være en del af årsagen til at superkontinentet Gondwana brød op. Krateret blev fundet ved satellit baserede målinger af variationer i tyngdekraften og meteoren som lavede det har været omkring 48 km i diameter. Ing
Ny grænse mellem Norge og Grønland
Efter års forhandlinger er Danmark og Norge nu blevet enige om, hvor grænsen skal ligge i havet mellem Grønland og den norske ø Svalbard. Resultatet blev: Lige midt imellem. NRK
Behov for flere borerigge
Et boomende marked for olieefterforskning betyder yderligere vækst i Maersk Contractors flåde på 27 borerigge og fire flydende produktionsenheder. Direktør Claus Hemmingsen lægger ikke skjul på, at de høje oliepriser og den deraf stigende aktivitet er kommet bag på hele industrien. JP
Jordskælv i Indonesien
Se samlet ovesigt.
2. juni 2006
OPEC holder olie produktionen oppe
Verdens største olieproducerende lande har på et møde i Venezuela besluttet, at de ikke vil ændre produktionen af olie. Det var på forhånd frygtet, at OPEC ville skrue ned for hanerne og dermed sende oliepriserne op. Pol
Ulykke i tyrkisk kulmine
En kulmine i den tyrkiske provins Balikesir blev ramt af en eksplosion 150 meter under jorden. 40 minearbejdere blev reddet ud, medens 17 mistede livet. JP Pol
Jordskælv i Indonesien
Se samlet ovesigt.
1. juni 2006
To dræbt af klippeblok
En kæmpe klippeblok har ramt en personbil ved indkørslen til St. Gotthard-tunnelen i Schweiz. I alt 60 kubikmeter klippestykker rev sig løs, og geologerne undersøger nu bjergmassivet for at fastslå, om der er risiko for nye skred. Tilsyneladende har flere dages regn løsnet klippestykkerne. Pol
Jordskælv i Indonesien
Se samlet ovesigt.
|