Nyhedsklip fra april 2006
Links der ikke virker, skyldes at kilden har fjernet artiklen fra deres site. Hvor referencen ikke er et link, er historien fjernet fra kildens site.
Vi bruger forkortelse for de almindeligste kilder: JP er Jyllands-Posten, Pol er Politiken, Ing er Ingeniøren, MIM er miljøministeriet, SNS er Skov- og Naturstyrelsen, GEUS er Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Bør er Børsen, MT er Miljøtinget, Ber er Berlingske Tidende, Åhs er Århus Stiftstidende.
|
28. april 2006
Kinas præsident på oliejagt i Afrika
Kina søger olie i Afrika. I går ankom Kinas præsident, Hu Jintao, til Kenya efter at have underskrevet milliardaftaler i Nigeria. Den massive økonomiske vækst i Kina kræver stadig mere olie, og landet har ikke oliereserver nok til at dække behovet. Sidste år købte Kina 38 mio. ton afrikansk olie, svarende til 30 % landets olieimport. JP Pol
EU giver 17 mio. til de danske have
Danmark får 17 mio. fra EU til at udføre det første naturprojekt på havet. Tæt ved Læsø bliver et næsten syv hektar stort stenrev genoprettet og beskyttet. Stenrev rejser sig højt fra den omkringliggende havbund og her lever masser af dyr og planter som for eksempel kæmpesøpindsvin og læderkoraller. Pol | | | | Kina mangler olie
Billedemanipulation: Worth1000.com
|
|
27. april 2006
| | | Evolution i byen
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Hastig evolution i byer
Evolutionen udvikler stadig nye arter og noget tyder på, at det går hurtigere i byerne end i naturen. Dels ændre dyrene adfærd i byerne, men byernes miljø kræver også ændringer i dyrenes gener. forskning.no
Olieprisen presser Bush
Amerikanerne er utilfredse med den høje pris på benzin, og det smitter af på præsident Bush’s popularitet. Bush har nu forklaret nationen, at olieprisen er bestemt af det globale marked, og at det er nødvendigt at bygge flere raffinaderier og bore efter olie i arktisk Alaska og der skal investeres i udvikling af nye typer brændstof og biler. Desuden har han suspenderet flere miljøregler. Pol
Dyr jordforurening efter hushandel
1.013.954 kr. og 30 øre. Så meget skal Søren Michael Christensen fra Haderslev betale i erstatning. I 1998 solgte han sit hus uden at vide, at grunden var forurenet, men det ved han nu. JP
Robot fortæller om svaneøgler
Forsøg med en robot-skildpadde kan hjælpe til udvikling af bedre undervandsfartøjer og til at opklare, hvordan fortidens dinosaurer bevægede sig gennem vandet. Ing
26. april 2006
| | | Benzinen er for dyr
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Cheminova-depot ved høfde 42 sikres
Det gamle giftdepot ved høfde 42 skal endelig sikres. Projektet består af en 600 meter lang og 14 meter dyb spunsvæg i stål omkring hele det forurenede område på 27.000 kvadratmeter. I dag siver giften fra det ud i havet. ”Det særlige er det meget sure miljø, helt ned til 1,5-2 ph, som spunsene skal rammes ned omkring” siger Lars Lyngholm fra firmaet Arkil, der står for projektet. Ing JP
Bush vil sænke benzinprisen
Præsident George W. Bush vil have olieselskaberne til at investere i nye raffinaderier. Desuden forberer han indgreb over for alt, som kan presse benzinpriserne yderligere op. Det omfatter bl.a. at suspendere nye miljøregler og stoppe opbygning af reservelagre af olie. I en ny meningsmåling er kun 32% af amerikanerne tilfreds med Bush's indsats som præsident. JP
Regeringen tjener på miljøordning
En del af Danmarks CO2-kvoter vil blive tildelt virksomhederne uden betaling, men resten skal bortauktioneres. Dansk Industri frygter prisen kan beløbe sig til 800 mio. kr. Det primære formål med kvoterne er at begrænse Danmarks udledning af CO2. JP
25. april 2005
| | | CO2 skaber stormvejr
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
CO2-udslip bag rekordstorme i 2005
Det rekordhøje antal voldsomme orkaner over Atlanterhavet i 2005 skyldes den globale opvarmning. Det mener adskillige førende eksperter i USA, inklusive Bush-regeringens ledende forsker i uvejr. ”Der er ikke andre konklusioner, man logisk kan uddrage", mener Greg Holland. Han er afdelingsleder ved National Center for Atmospheric Research i Boulder, Colorado. JP
Rød sandstorm over Bejing
Det kinesiske Forårs sandstorme er særlig kraftige i år, hvor Bejing alene får op imod 336.000 tons støv og sand. Det kommer fra de ørkener, som dækker en tredjedel af Kina. Maos landbrugsprogrammer i 50'erne og 60'erne lavede meget af denne ørken ved at ødelægge vegetationen i storeområder af det tørre nordlige Kina. JP
Neandertalerne forsvant hurtigt
For mellem 230.000 år siden og 29.000 år siden levede neandertalerne i Europa og det vestlige Asien. I en kort periode var de samtidige med det moderne menneske, men det var hurtigt forbi. Nye C-14 data viser, at det skete tusinder af år før hidtil antaget. De to mennesketyper levede de samme steder og af de samme ting, og Neandertalerne kunne ikke stå distancen. JP
24. april 2006
| | | Dino fanget under havet
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Norsk dinosaur under havbunden
For første gang nogensinde er der blevet fundet en dinosaur på norsk territorium. Meget passende for olienationen Norge sad rester af dyrets knogler fat i en borekærne, som blev taget 2.259 meter under Nordsøens bund. Knoglerne er nu udstillet på Naturhistorisk Museum i Norge. Pol
Piletræer skal stoppe giftudslip
På Sørup Losseplads uden for København skal et nyt forsøg med plantning af 10.000 piletræer fjerne pladsens miljøskadelige giftudslip. ”Vi håber på, at man kan se resultater i 2008, som er slutåret for projektet”, siger Casper Claudi Rasmussen fra DTU. Pol
Naturen i Danmark får 700 millioner
Langt hovedparten af VK-regeringens miljømilliard skal bruges til naturen. Det fastslog miljøminister Connie Hedegaard (K) lørdag på Danmarks Naturfredningsforenings repræsentantskabsmøde i Faaborg. Pol GeologiskNyt
Ny tunnel mellem Færøerne
Efter af have brugt 265 mio. kr. og flyttet 420.000 kubikmeter klipper, har Færøerne nu fået en vej imellem Klaksvig og Tórshavn. De to byer ligger på hver sin ø. Pol
Evakuering fra vulkanudbrud
42 fattige bondefamilier skal evakueres fra giftige gasser fra vulkanen Ubinas i Peru. Vulkanen har været inaktiv i næsten 40 år. Men det nyeste udbrud har medført, at afgrøderne i området flere steder er sygnet hen, og at vandreserverne er blevet forurenet. Pol
Klimaeffekten hjælper arkæologerne
Det stadig varmere vejr får gletscherne til at trække sig tilbage og i Alperne og hele vejen rundt om Nordpolen kommer arkæologi for dagen foran de vigende gletschere. I Yukon i Nordamerika har arkæologerne fundet en 7.800 år gammel pilespids af en type, som man også kender fra Skandinavien. Ing
21. april 2006
| | | Skibet Albert Mærsk
Foto: Steen Laursen
|
Mærsk taber på olieprisen
Mærsk Olie & Gas er en stor olieproducent, men containerrederiet Mærsk Line bruger så meget brændstof, at de høje oliepris giver et nettotab for Mærsk. JP
Politik bestemmer olieprisen
Prisen på olie har toppet tre gange før og gør det nu igen. Prisen toppede i 1979 på grund af den iranske revolution og året efter på grund af krigen mellem Iran og Irak. I dag er er olieprisen kommet over 74 dollar på grund af Irans atomplaner. Men den højeste oliepris var faktisk i 1864, og den havde Iran ingen del i. Pol
Biobrændstof kan konkurrere
Med de nuværende skyhøje oliepriser kan biobrændstof allerede i dag konkurrere med benzin. Biobrændstoffet etanol produceres i dag på bl.a. korn, majs og sukkerrør. Pol
Nigeria betaler gæld med oliepenge
Efter en blandet hjælp af gældseftergivelse og stigende olieindtægter lykkedes det nu Nigeria at betale sin gæld til ”Paris Klubben”, som omfatter Danmark. Nigeria er verdens 8. største olieeksportør, men det meste af befolkningen levet for under 1 dollar om dagen. JP
Jordskælv rammer det østlige Rusland
Et kraftigt jordskælv har ramt regionen Koryak i det østlige Rusland. Jordskælvet er det værste i området siden år 1900. Det ramte regionen klokken 12.30 lokal tid og blev målt til 7,7 på richterskalaen. Dets center lå 12,6 km under jordens overflade og det blev fulgt af 10 efterskælv på mellem 4.5 og 6.1 på richterskalaen. Der er ingen rapporter om dræbte. Pol
20. april 2006
| | | Biobrændsel og -energi
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Politisk pres for biobenzin og diesel
SF vil have en politisk beslutning om at tilsætte for eksempel 5 % biobrændstof til benzin og diesel. Det vil skabe et marked og et perspektiv for de danske forskergrupper på DTU, KVL, RISØ og Novozymes, som netop arbejder med biobrændstof produceret på biologiske restprodukter. Ing
Dansk patent på brintbil
Fire studerende ved Danmarks Tekniske Universitet er ved at tage patent på et nyt brændstofsystem til fremtidens brintbiler. Systemet udnytter brinten bedre, og er et skridt i retning væk fra fossile brændstoffer. Sidste år satte deres bil DTU Dynamo verdensrekord ved at køre 25 kilometer på 10 gram brint. Ing
Verdens ældste slangefossil
Den hidtil mest primitive slangeform er opdaget i Argentina. Dyret er 90 mio. år gammelt og antyder, at de tidligste slanger udviklede sig på land. Kræet havde o små ben. JP
Floder under Antarktis' is
Hidtil har forskerne regnet søerne under Antarktis' is for isolerede og forsejlede gennem millioner af år med mulighed for, at hver enkelt har udviklet sine egne unikke og hårdføre arter. Men nu ser det ud til, at de isdækkede søer er forbundet med hinanden via kanaler i isen. Ing forskning.no
Hanstholm vil have havvindmøller
Transport- og Energiministeriet forbyder Hanstholm at udleje havnefarvand til havvindmøller. Hanstholm Havn forsøger nu at få ministeriet til at ændre mening eller at få andre instanser til at omstøde afgørelsen. JP Pol
19. april 2006
| | | Nyt San Francisco skælv
Billedmanipulation: Worth 1000.com
|
Kæmpe jordskælv i San Francisco kommer
Et nyt stort skælv på mindst 6.7 på Richterskalaen under San Francisco kan ventes inden 30 år, og skaderne bliver formentlig meget større end ved det berømte jordskælv i 1906. Det hævder to nye rapporter. Den 18. april 1906 ødelagde et jordskælv byen og dræbte 3.000 mennesker. I dag vil et tilsvarende skælv dræbe op til 3.400 og såre 13.000. JP
Skal betale forurening trods uvidenhed
En mand fra Øster Hurup i Hadsund Kommune skal betale 700.000 kroner i erstatning efter at have solgt en forurenet grund. Også selv om han ikke kendte til forureningen. Det afgjorde Vestre Landsret i Viborg onsdag. Pol
Donau stiger
Donaufloden fortsætter med at stige efter at den i løbet af weekenden nåede sit højeste niveau i mere end et århundrede. Det ekstra vand kommer fra voldsomt regnvejr og smeltende sne. Pol
Norsk oliefond satser på svagt Island
Den norske oliefond har satset millioner på en forværring af den islandske økonomi og vundet 22,5 mio. kr. på det. Den islandske statsminister Halldór Ásgrímsson har protesteret mod, at den går ind og investerer på en måde, der kan have negative følger for Islands økonomi. JP
Frugt for indonesisk vulkanudbrud
Vulkanen Merapi på den indonesiske ø Java ligger blot 30 km fra millionbyen Yogyakarta. Geologer frygter, at et stort udbrud kan være nært forestående. En række røgskyer er steget op fra vulkanens krater, og geologer i området har målt stigende seismisk aktivitet i det. JP
Gammel is fra antarktisk
Japanske forskere har gravet tre kilometer ned i undergrunden på Antarktis og hentet en ældgammel isklump, der nu skal fortælle om fortidens klimaforandringer. JP
Olieforurening under tennisklub
Gamle betonbrokker fra 1930'erne, et hul i en olietank og forurenet jord risikerer at slå bunden ud af økonomien i Kløvermarkens Tennis Klub på Amager. Politikere vil nu forsøge at få Københavns Kommune til at dække udgifter til oprensning af jorden. JP
12. april 2006
Jordskred afbryder jernbane i Østjylland
Et jordskred ved Børkop har fjernet en del af jernbanen imellem Vejle og Fredericia. DSB sætter busser ind i et par dage, til banen atter er på sporet, men alt i alt vil arbejdet stå på i omkring 4 uger. Ing
Nordsøen olien giver 9 mia. kr. ekstra i år
Der er gode chancer for, at olieprisen holder sig på mindst 68 dollar pr. tønde året ud. Hvis det sker, får staten 9 mia. kr. ekstra i kassen i år. JP
11. april 2006
| | | Olien stiger i pris
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
En tønde råolie til 70 dollar
I dag koster en tønde råolie 67,95 dollar på Brent-marked i London, og den kan let komme over 70 dollar pr. tønde. Det forudser senioranalytiker i Danske Bank, Arne Lohmann Rasmussen. Det er uroen om Irans atomprogram, som presser prisen op. Iran står for 4% af verdens olieeksport. JP Pol
Måske liv på Saturns måne Enceladus
Hvis vi skal lede efter liv andre steder end på Jorden, er månen Enceladus en god kandidat. ”Du har en stenkerne, der er varm som ind i helvede, og du har alle de forhold, som vi mener, var med til at skabe de første selvreplicerende molekyler” siger Bob Brown. Han er leder af et hold forskere, der kortlægger Enceladus’ overflade. Pol
10. april 2006
| | | Skjulte forureninger
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Jordforurening dyr for boligejere
Hvis drømmehusets havemuld dækker over en lækkende olietank eller en anden jordforurening, kan det blive en dyr fornøjelse for køberen af huset. Den udvidede ejerskifteforsikring dækker nemlig ikke altid. Der findes en tillægsforsikring, som dækker op til 300.000 kr., men det er tit slet ikke nok til at dække oprensningen. JP Pol
Flere skælv i Grønlands indlandsis
Siden 2003 er antallet af skælv i Grønlands indlandsis steget. Skælvene opstår når iskolosser på 3-400 meters højde og på størrelse med Manhattan pludselig rykker sig 10 meter på mindre end et minut. Skælvene kan måles over hele Jorden. Ing
Plastisk ler fanger mand
Kystskrænten af plastisk ler ved Fredericia fangede i en 80-årig mand i weekende. Manden blev meldt savnet søndag og samme aften fandt politiet ham hængende i det plastiske ler, som er berømt for netop at fange folk og deres gummistøvler. Manden blev reddet op at leret, men det kostede to betjente uniformen. Pol
7. april 2006
Verdens kviksølv rammer Grønland
Hvert år ender mellem 200 og 300 ton kviksølv i Grønland, og det kan de ikke gøre noget ved der oppe. Det er nemlig resten af verdens kviksølv forurening, som vejr og vind tager med sig. Et uheldigt sammenfald af meteorologiske og biologiske omstændigheder gør, at op imod 75% af børnene i landet derfor har så meget kviksølv i kroppen, at deres intelligens tager skade. Det hævder forskerne bag udersøgelsen. Ing
6. april 2006
| | | Møns Klint Foto: Steen Laursen
|
Et stykke af Møns Klint skred i havet
Tirsdag skred en stykke af Møns Klint i havet. I løbet af vinteren har frosten skabt revner i klinten, og når foråret sætter ind med megen nedbør og varmere vejr, kan dele af klinten styret ned. Skredet betyder ikke, at det er farligere end normalt at færdes neden for Møns Klint, og området er derfor ikke afspærret. Pol
Kolding sælger sin vandforsyning
Kolding Kommune sælger sin vandforsyning til den selvejende institution TRE-FOR, som i forvejen leverer vand til 105.000 borgere. Aftalen omfatter alle aktiviteter og bygninger i Kolding Kommunes Vandforsyning. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er imod at sælge kommunale vandværker og vil straffe kommuner, som gør det. Pol
Nyt laboratorium til kvartær datering
I dag åbner et nyt laboratorium til aldersbestemmelse af bjergarter og jordlag ved hjælp af argon-datering. Det ligger på RUC og har fået navnet Quaternary Dating Laboratory, fordi det satser på jordlag fra kvartærtiden. I disse lag kan man finde gammelt DNA og spor af tidlige mennesker. Ing RUC
Videnskabspark en succes
Den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe har nu passeret 160.000 gæster årligt. Som en konsekvens af det gode resultat vil parken nu holde åbent hele året. Samtidig investerer Danfoss Universe 40 mio. kr. i et 1000 kvadratmeter stort nybyggeri. Erhvervsbladet
5. april 2005
| | | Mere biobrændsel
Billedmanipulation: Worth1000.com
|
Danmark satset ikke nok på biobrændstof
EU-Kommissionen har mistet tålmodigheden med Danmarks holdning til biobrændsel og ventes i dag at tage første skridt til en retssag. Den danske regering har tidligere sagt, at Danmark ligger i top, når det gælder brugen af biomasse. Danmark har en målsætning om at 0,1% af brændslet i transportsektoren skal være biobrændsel, mendens EU fordre 2% i dag og 8% i 2015. Pol Ing
Mere forskning i vand
Netop som det fjerde globale topmøde om vand, World Water Forum, er afsluttet i Mexico City, har det Strategiske Forskningsråd besluttet at gøre vand til et nyt strategisk forskningsområde med en pulje på 26 mio. kr. Ing
3. april 2006
Miljø-oprydning til 100 mio. kr.
Stat, amt og kommune er nået til enighed om oprydningen af 100.000 tons depotaffald ved Stålvalseværket i Frederiksværk. Prisen kan komme op på 100 millioner kroner. Pol
Lang vej til Nilens kilder
Et hold opdagelsesrejsende har efter en 6.700 km lang rejse fundet Nilens udspring dybt inde i Rwandas jungle. Ifølge ekspeditionens medlemmer er Nilen i virkeligheden 107 km længere end hidtil antaget. Diskussionen om Nilens udspring har stået på siden slutningen af 1850’erne. Pol
|